Ankestyrelsens principafgørelse P-15-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 600044-96

Sagen drejede sig om en 52-årig selvstændig erhvervsdrivende, som blev sygemeldt og måtte afhænde sin virksomhed i 1993 på grund af pludselig opstået hjertesygdom. I juli 1993 gennemgik ansøger en vellykket hjertetransplantation med efterfølgende god venstre ventrikelfunktion. I september 1994 ansøgtes om førtidspension på grund af bivirkninger af medicinen i form af kvalme, træthed, opkastning samt hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøger var berettiget til førtidspension. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke fandtes at være sådanne følger efter behandlingen af hjertelidelsen, at de helbredsmæssige forhold kunne begrunde, at erhvervsevnen var varigt nedsat med mindst halvdelen. De beskrevne helbredsmæssige forhold fandtes ikke at være til hinder for, at ansøger igen kunne bestride erhvervsarbejde, som ikke var for fysisk belastende, evt. efter forudgående revalideringsmæssig bistand.

I klagen var det bl.a. anført, at hvis ansøgeren havde søgt pension inden transplantationen, havde han fået lov at beholde den. Det blev desuden anført, at de væsentligste problemer var bivirkninger af medicinen i form af bl.a. kvalme, opkastning, træthed, øget sygelighed samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren havde ret til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved neuropsykologisk undersøgelse (indhentet af Ankestyrelsen under sagens behandling) var påvist en lettere demens samt på, at der var bivirkninger fra den medicin, der skulle hindre afstødning af hjertet i form af bl.a. kvalme, opkastning og træthed.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 1931-96

Sagen vedrørte en 29-årig kontoruddannet mand, som havde en medfødt hjertelidelse og ikke havde haft arbejde siden afslutning af sin uddannelse. Ansøger fik tilkendt mellemste førtidspension i 1990 og højeste i 1991 med kontrol efter en eventuel transplantation.

I juni 1993 gennemgik ansøger en hjerte- og lungetransplantation. Transplantationen var vellykket, men både hjerte-, lunge- og nyrefunktionen var nedsat. Dertil kom en øget infektionstendens.

Nævnet frakendte i 1996 den højeste førtidspension, men tilkendte samtidig mellemste førtidspension med kontrol efter 2 år.

Nævnet lagt bl.a. vægt på, at der var gennemført en vellykket hjerte og lungetransplantation med god effekt. Nævnet fandt endvidere, at der ved objektiv undersøgelse i 1995 var fundet tilfredsstillende hjertepumpefunktion og normale kranspulsårer, samt at der ikke var tegn på afstødning. Lungefunktionen var nedsat til ca. 50% og nyrefunktionen middelsvært nedsat.

I klagen var det anført, at nævnet havde lagt vægt på, at transplantationen var vellykket, hvilket den også var, men kun hvis man sammenlignede med livet før transplantationen.

Ansøger fandtes ikke længere berettiget til højeste førtidspension efter § 14, stk. 1, i lov om social pension, men til mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1. Nævnets kontrol i 1998 blev fastholdt. Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at der var sket en sådan bedring af de helbredsmæssige forhold, at erhvervsevnen ikke længere var varigt nedsat til det ubetydelige, men alene med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf det fremgik, at ansøger i juni 1993 fik foretaget en hjertetransplantation med godt resultat. Ansøgers hjerte- lunge- og nyrefunktion var nedsat, og ansøger led af en øget infektionstendens. Ankestyrelsen vurderede, at der var sket en væsentlig forbedring af erhvervsevnen efter transplantationen, som medførte, at ansøger ikke længere var berettiget til højeste førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.