Ankestyrelsens principafgørelse D-27-97

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 9, stk. 2 og § 9, stk. 4

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 49 og § 50

En selvstændig erhvervsdrivende, der samtidig arbejdede for en offentlig arbejdsgiver, blev sygemeldt fra den 28. april 1997. Den pågældende, som havde tegnet frivillig forsikring efter dagpengelovens § 20, havde på dette tidspunkt orlov uden løn fra sit arbejde som lønmodtager.

Efter orlovsophør fra den 7. maj 1997 var sikrede sygemeldt både som lønmodtager og som selvstændig frem til raskmelding den 8. juni 1997.

Det var oplyst, at lønnen fra den offentlige arbejdsgiver i maj måned 1997 udgjorde 8.732 kr.

Kommunen udbetalte det maksimale dagpengebeløb for den første fraværsuge, men kun 442 kr. pr. uge for de næste uger under hensyn til den udbetalte løn fra den offentlige arbejdsgiver.

Sikrede ankede vedrørende dagpengenes størrelse i de første 3 uger af sygeperioden. Anken var begrundet med, at det af "betingelser for frivillig forsikring for selvstændige erhvervsdrivende" fremgik, at en forsikret selvstændig erhvervsdrivende, der samtidig havde lønindtægt, i de første 3 uger af sygeperioden havde mulighed for at få udbetalt et højere beløb end dagpengemaksimum, hvis pågældende samtidig havde ret til dagpenge på grundlag af lønindtægten.

Sikrede havde ikke ret til yderligere dagpenge i perioden fra den 28. april til den 19. maj 1997, jf. dagpengelovens § 9, stk. 2 og 4.

Efter § 9, stk. 2 kan dagpenge pr. 1. januar 1997 ikke udgøre mere end 2.625 kr. pr. uge. Det fremgår videre af § 9, stk. 4, at ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, kan den samlede dagpengeudbetaling ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at sikrede i uge 18 havde fået udbetalt dagpengemaksimum på grundlag af den frivillige forsikring efter dagpengelovens § 20. Dagpengeudvalget lagde videre vægt på, at sikrede i ugerne 19-20 havde fået udbetalt dagpenge og løn fra en offentlig arbejdsgiver, så der sammenlagt var modtaget, hvad der svarede til dagpengemaksimum.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.

Dagpengeudvalget tilføjede, at dagpengelovens § 9, stk. 4, blev ændret med virkning fra den 30. december 1996, og at det fremgår af forarbejderne til loven, at reglen også gælder, når kommunen udbetaler dagpenge i kombinationen selvstændig erhvervsdrivende og samtidig offentligt ansat lønmodtager. Udbetales der således dagpenge på grundlag af en frivillig forsikring efter dagpengelovens § 20 og løn fra en offentlig arbejdsgiver, supplerer kommunen fra 1. fraværsdag kun op til det maksimale dagpengebeløb pr. uge.