Ankestyrelsens principafgørelse O-150-97

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 7, stk. 2, § 27, stk. 1 og § 27, stk. 2

Ansøgeren havde modtaget tilbagebetalingspligtig terminshjælp fra 1. januar 1991 til 30. april 1992. Kommunen pålagde ansøgeren at tilbagebetale 600 kr. pr. måned fra 15. februar 1997. Da ansøgeren ikke betalte, sendte kommunen kravet til lønindeholdelse hos ansøgerens A-kasse, hvorfra han modtog overgangsydelse. Overgangsydelsen udgjorde netto 7.387 kr. pr. måned.

Ankenævnet tiltrådte ved en afgørelse af 26. marts 1997 kommunens afgørelse om betalingsfastsættelsen og lønindeholdelsen.

Kommunen rykkede den 24. april 1997 A-kassen for afregning på den fremsendte indeholdelsesbegæring.

A-kassen oplyste den 29. april 1997, at ansøger ikke siden fremsendelsen af begæringen havde anmodet om udbetaling af overgangsydelse. Den 1. maj 1997 klagede ansøgeren over, at kommunen opretholdt lønindeholdelsen ud over udgangen af april 1997. Han anførte, at kommunen havde oplyst, at tilbagebetalingskravet ville være forældet med udgangen af april 1997. Han anmodede samtidig om, at klagen fik opsættende virkning for så vidt angik lønindeholdelsen.

Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at tillægge anken opsættende virkning.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunens interesse i lønindeholdelsens beståen og deraf følgende mulighed for indeholdelse af beløb til afvikling af gælden ikke burde vige for ansøgerens interesse i ophævelsen.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at ansøgeren selv havde frasagt sig et forsørgelsesgrundlag.

Ansøgeren oplyste under sagens behandling i Ankestyrelsen, at baggrunden for, at han ikke anmodede om udbetaling af overgangsydelsen i marts og april 1997 bl.a. var, at han regnede med, at klagen ville blive tillagt opsættende virkning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilke forhold, der kunne tillægges betydning ved afgørelsen af, om en klage over en kommunes afgørelse om tilbagebetaling af kontanthjælp kunne tillægges opsættende virkning.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tillægge klagen over kommunens afgørelse opsættende virkning.

Baggrunden herfor var, at samfundet har en interesse i, at offentlige myndigheders afgørelser umiddelbart efterkommes. En klagers interesse i, at en klage over en kommunes afgørelse tillægges opsættende virkning, kan dog være så væsentlig, at denne samfundsmæssige interesse må vige for hensynet til klageren. Dette vil være tilfældet, hvis fuldbyrdelsen af den påklagede afgørelse kan medføre skade eller tab, som ikke eller kun vanskeligt vil kunne genoprettes.

Normalt vil der ikke være forbundet et uopretteligt tab med fuldbyrdelsen af en kommunes afgørelse om tilbagebetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at det fremgik af sagen, at ansøgeren havde undladt at anmode om udbetaling af overgangsydelse i marts og april måned 1997.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen ikke, at det kunne have en så afgørende betydning for ansøgeren, at han fik den fulde overgangsydelse udbetalt under sagens behandling i ankenævnet, at klagen til nævnet burde tillægges opsættende virkning for så vidt angik lønindeholdelsen.