Ankestyrelsen fandt, at bilbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal fortolkes således, at der ikke eksisterer et retskrav på at få en tidligere bevilget bil udskiftet efter 6 år. Efter praksis vil der som udgangspunkt være ret til udskiftning efter 6 år, men afgørelsen vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. I dette skøn vil bl.a. indgå oplysninger om kørselsbehovet, bilens tilstand, og hvadbilen skal benyttes til. I tvivlstilfælde vil det være hensigts mæssigt at få bilens tilstand vurderet af en sagkyndig. Kilometerantallet har ikke afgørende betydning ved vurderingen af eventuel udskiftning efter 6 år, idet antallet af kørte kilometer isoleret set ikke giver et sikkert billede af bilens tilstand. Et meget lille kilometerantal bør dog give anledning til overvejelser om, hvorvidt kørselsbehovet bedre kan tilgodeses på anden måde.
Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøger havde ret til at få den i 1989 tilkendte bil udskiftet efter bilbekendtgørelsens § 7, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger stadig opfyldte betingelserne for bilstøtte, at der var et kørselsbehov, at bilen skulle benyttes i forbindelse med erhverv, og at det derfor var nødvendigt, at bilen køreteknisk var i god stand.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgers bil havde kørt ca. 49.000 km, da kommunen traf afgørelse i sagen, og at den blev indregistreret i oktober 1989.
Ankestyrelsen vurderede, at det kunne forventes, at bilen fremover ville blive mindre driftssikker, og at reparationsfrekvensen ville forøges.
Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 300269-96
En 25-årig mand fik af sin kommune, som var kompetencekommune, afslag på støtte til køb af ny bil efter 6-års periodens udløb.
Ansøger, som var under uddannelse, havde i 1989 fået støtte til køb af bil med udvidet låneramme.
Ansøger havde bl.a. behov for bil i forbindelse med transport til/fra uddannelsesstedet og forskellige daglige aktiviteter.
På grund af en ulykke i 1988 led ansøger af lammelse af begge ben og i mindre grad af lammelse af armene. Han var fast kørestolsbruger.
Den bil, som ansøger havde købt i 1989, havde kørt ca. 100.000 km på tidspunktet for kommunens afgørelse.
Kommunen gav i juni 1995 afslag på udskiftning af den i 1989 tilkendte bil. Kommunen begrundede afgørelsen med, at bilen syntes at være velfungerende og velkørende uden reparationsudgifter. Kommunen begrundede endvidere afgørelsen med, at bilen kun havde kørt 100.000 km, og at den skønnedes med rimelighed at kunne holde nogen tid endnu.
Kommunens afgørelse blev anket til revaliderings- og pensionsnævnet, som anmodede kommunen om, at få bilen afprøvet ved Bilinspektionen med henblik på en vurdering af, om den fortsat ville kunne anvendes af ansøger.
Bilinspektionen udtalte, at en bremseslange var defekt, at et brændstofrør lækkede benzin, og at motoren lækkede olie. Disse mangler ville hindre godkendelse ved et almindeligt syn. Det blev endvidere konstateret, at forstolene var slidte i indtræk og i stoleføringer. Ved prøvekørslen fandtes bilen at fungere normalt efter sin alder og kilometerstand. Det blev endvidere anført, at de ved besigtigelsen konstaterede mangler kunne fjernes ved reparation. Nye fejl måtte imidlertid påregnes at ville opstå stadigt hyppigere, selvom regelmæssige serviceeftersyn foretoges.
Nævnet traf herefter afgørelse om, at ansøger var berettiget til udskiftning af den tidligere bevilgede bil.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger stadig opfyldte de helbredsmæssige betingelser for bilstøtte, og at ansøger havde et kørselsbehov.
Nævnet lagde endvidere Bilinspektionens udtalelse til grund.
Nævnet ændrede således kommunens afgørelse.
