Ankestyrelsens principafgørelse U-12-97

1997

Resume:

Ankestyrelsen anerkendte tuberkulose påvist hos en læge under hensyn til, at lægens arbejde på en medicinsk afdeling på et hospital medførte en særlig sandsynlig mulighed for kontakt med patienter med tuberkulose og dermed en særlig risiko for smitte , der måtte antages at være større end uden for hospitalets område.

Der er kommet nye regler på området

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 10, stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 1

En læge var under sit arbejde som 1. reservelæge på medicinsk afdeling på et sygehus i perioden 1. juni 1993 - 31. maj 1994 i kontakt med patienter med aktiv tuberkulose.

Sygehuset havde oplyst, at den medicinske afdeling, hvor lægen arbejdede, i lægens arbejdsperiode havde 2 patienter indlagt med tuberkulose. De 2 patienters TB-isolater var efterfølgende blevet undersøgt på Statens Seruminstitut. Fingerprint-mønstrene var for de 3 TB-isolater, inkl. lægens forskellige, og Statens Seruminstitut konkluderede derfor, at det ikke var sandsynligt, at lægen var blevet smittet af de pågældende patienter.

Lægen havde i forvejen gennem flere år har haft en kronisk, obstruktiv lungesygdom med emfysem og nedsat lungefunktion.

Arbejdsskadestyrelsen fandt den 26. september 1995, at der er ikke var tale om en erhvervssygdom, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var sandsynligt, at lægen var blevet smittet med tuberkulose på sit arbejde. Det kunnederfor ikke godtgøres, at lægens lidelse udelukkende eller i over vejende grad skyldtes hans arbejde. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at selv om lægens lidelse var nævnt under § 2, i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, kunne den ikke anerkendes. Efter § 1 skalder også have været tale om en skadelig påvirkning, der kan give denpågældende lidelse. Der skal desuden være sammenhæng mellem tidspunktet for den skadelige påvirkning og lidelsens opståen, og sygdoms billedet skal svare til det normale sygdomsbillede for en sådan lidelse. Endelig må det ikke være overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldes andre forhold end arbejdet. Betingelserne for anerkendelse var derfor ikke opfyldt.

Lægen havde med hensyn til spørgsmålet om mulige smittekilder bl.a. oplyst, at mange af tuberkulosetilfældene på hospitalet blev registreret under diagnosen obs. pro, en diagnose der ikke havde noget EDB.nr., hvilket betød, at disse personer ikke kunne findes ved søgning på EDB.

Lægen oplyste videre, at han under sit arbejde på medicinsk afdeling også var bagvagt på andre afdelinger, hvilket ville sige, at han også tilså andre (obs. pro) tuberkulosetilfælde, der sad andre steder end i lungerne.

Ankestyrelsen anerkendte tuberkulosen som en erhvervssygdom med forbehold for hans forudbestående lungelidelse i form af astmatisk bronkitis med lungeemfysem, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1 og § 12,stk. 2, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbe kendtgørelse § 1 og § 2, gruppe D, pkt. 2.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne i Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse § 2, gruppe D, pkt. 2, for anerkendelse var opfyldt, idet lægen ved sit arbejde som læge på medicinsk afdeling på et hospital havde haft særlig sandsynlig mulighed for kontakt med patienter med tuberkulose, og dermed havde haft en særlig risiko for smitte, der måtte antages at have været væsentlig større end udenfor hospitalets område.

Ankestyrelsen var opmærksom på oplysningerne fra sygehuset af 20.juli og 22. august 1995, hvoraf det fremgik, at lægens fingerprint mønster for hans TB-isolat var forskelligt fra de 2 patienter, som havde fået konstateret tuberkulose og havde været indlagt på den medicinske afdeling i den tid, lægen arbejdede dér.

Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skadelidte som læge på en medicinsk afdeling og som bagvagt på andre afdelinger havde været udsat for kontakt med andre patienter, der havde tuberkulose med samme TB-type som skadelidte.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.10.1997

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 2 § 11 § 12 § 10 § 1

Journalnummer

18456-95