Ansøger, der var statsborger i et andet nordisk land, havde søgt orlov fra sit arbejde i sit hjemland, da hendes samlever havde fået arbejde i Danmark. Da hun havde orlov, havde hun fået afslag på dagpenge fra sin A-kasse.
Hun søgte kort efter ankomsten til Danmark om kontanthjælp.
Kommunen gav afslag på ansøgningen om løbende økonomisk hjælp efter bistandslovens § 37 med den begrundelse, at ansøgers orlov ikke kunne betegnes som en social begivenhed.
Kommunen betragtede ansøger som turist, da hun var kommet til Danmark med sin samlever uden at have andre relationer hertil og uden at have sikret sig arbejde.
I klagen til nævnet blev det anført, at ansøger var arbejdssøgende i Danmark, og at hun ikke modtog nogen form for sociale ydelser i sit hjemland eller anden økonomisk hjælp, f.eks. fra sin arbejdsgiver. Det forhold, at ansøger havde indgået en aftale med sin tidligere arbejdsgiver, der gav hende adgang til at flytte tilbage i tilfælde af, at hun ønskede at flytte tilbage til sit hjemland inden for 2 år, kunne ikke begrunde et afslag på hjælp efter bistandslovens § 37.
Det blev endvidere anført, at ansøger havde opgivet sit arbejde i sit hjemland, fordi hendes samlever gennem 10 år havde fået ansættelse i Danmark. Ansøgers opgivelse af sit arbejde var således nødvendiggjort af samleverens flytning til Danmark. Dette var en sådan ændring af ansøgers forhold, at det måtte anses for en social begivenhed i relation til bistandslovens § 37.
Ansøgers samlever havde fået beskæftigelse i Danmark. Parret kom fra et nordisk land. Ansøger havde søgt orlov fra sit arbejde i hjemlandet og kunne af den grund ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge fra sin A-kasse. Det fremgik endvidere, at parret ikke havde børn. Ansøger søgte dagen efter sin ankomst til Danmark kommunen om kontanthjælp, idet hun ikke havde noget forsørgelsesgrundlag.
