Ankestyrelsens principafgørelse P-23-98

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 28, stk. 1 og § 39, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 32a, stk. 1 og § 39, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 25, stk. 1 og § 38, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension - pkt. 143, pkt. 181-183

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om, at en pensionist havde pligt til at tilbagebetale 7.457 kr., der udgjorde for meget udbetalt pension i indkomståret 1995.

Nævnet fandt, at betingelserne for krav om tilbagebetaling efter pensionslovens § 42 var opfyldt.

Nævnet havde ved afgørelsen lagt til grund, at pensionisten tilsidesatte sin oplysningspligt efter pensionslovens § 41 ved ikkeat have givet kommunens pensionskontor meddelelse om den skatte pligtige avance ved salget af den faste ejendom. Nævnet fandt endvidere, at han uberettiget og mod bedre vidende havde modtaget for meget i pension i 1995.

Nævnet lagde vægt på, at pensionisten af kommunen var gjort opmærksom på, at enhver ændring i de personlige og økonomiske forhold skulle meddeles til pensionskontoret. På denne baggrund kunne han ikke være uvidende om, at den skattepligtige avance ved salg af den faste ejendom havde betydning for udmålingen af pension.

I klagen blev det anført, at ejendomsavance ikke skulle indgå i pensionsberegningen. Der blev henvist til, at ydelsens størrelse skulle baseres på pensionistens aktuelle økonomiske forhold med henblik på at sikre pensionistens eksistensgrundlag. Tidligere havde ejendomsavance ikke haft indflydelse på pensionsberegningen.

Det blev endvidere anført i klagen, at hvis der kunne kræves tilbagebetaling, kunne der ikke kræves tilbagebetaling for hele indkomståret 1995, da salget først fandt sted den 1. april 1995.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om opgørelse af indtægtsgrundlag, herunder behandling af en eventuel avance ved ejendomssalg.

Ankestyrelsen fandt, at avance ved salg af fast ejendom skulle indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af pension i medfør af lov om social pension § 29, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at avancen var skattepligtig kapitalindkomst. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var hjemmel til at udelade indtægten i beregningsgrundlaget.

Ankestyrelsen fandt, at avancen var en éngangsindtægt af en sådan størrelse, at det var mest korrekt at henføre indtægten til en 12 måneders periode, begyndende fra det tidspunkt, hvor den var indtjent, dvs. fra 1. maj 1995. Der henvistes herved til pensionslovens § 39, stk. 2, hvorefter pensionen omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Ankestyrelsen fandt således ikke, at pensionen skulle omregnes for kalenderåret 1995, men at det havde været mere korrekt at foretage omregning fra 1. maj 1995 til 31. april 1996.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at pensionisten burde have givet underretning til kommunen i forbindelse med oplysningen om den forventede indtægt efter ejendomssalget. Imidlertid fandt Ankestyrelsen dog, at der efter en konkret vurdering ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse pensionisten for at have modtaget pensionen mod bedre vidende, jf. pensionslovens § 42. Ankestyrelsen lagde herved bl. a. vægt på, at der var tale om en ændring af skattereglerne.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse, og kravet om tilbagebetaling ophævedes.