En pensionist orienterede kommunen om, at han havde solgt sin landbrugsejendom, og gav samtidig oplysninger om sin forventede fremtidige indtægt. Det blev i den forbindelse oplyst, at salget af ejendommen og driftmidler havde medført, at han samme år blev beskattet af genvundne afskrivninger.
Kommunen omregnede herefter pensionstillægget i henhold til lov om social pension § 39, stk. 2, jf. § 28, stk. 1, nr. 1, og medregnede beløbet vedrørende de genvundne afskrivninger i indtægtsgrundlaget.
Nævnet fandt, at genvundne afskrivninger skulle indgå i beregningsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg, herunder varmetillæg.
Nævnet fandt det ligeledes korrekt, at kommunalbestyrelsen havde henført de genvundne afskrivninger til en 12 måneders periode, begyndende med august 1996, det vil sige det tidspunkt hvor pensionisten solgte ejendommen.
Nævnet anførte endvidere, at da genvundne afskrivninger skattemæssigt blev betragtet som personlig indkomst, og da personlig indkomst i henhold til den sociale pensionslovs § 29, stk. 1, jf. § 28, stk. 1, nr. 1, indgik i indtægtsgrundlaget, var der ikke mulighed for at bortse herfra. Nævnet henviste til, at udgangspunktet for beregning af social pension var, at de indtægtsafhængige dele beregnes på grundlag af aktuel indkomst udover pensionen.
Der blev endvidere henvist til, at hovedreglen for beregning af pension, jf. den sociale pensionslovs § 39, stk. 1, var, at den ved årets begyndelse fastsættes på grundlag af den senest opgjorte indtægt, d.v.s. indtægten 2 år tidligere + regulering. Denne regel skal sikre, at pensionen i de fleste tilfælde afspejler den aktuelle indkomst. Skete der væsentlige ændringer i årets løb, skulle der i henhold til samme paragraf, stk. 2, ske omregning med henblik på at fastholde princippet om aktuel indkomst som grundlag.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at genvundne afskrivninger ikke var en indtægt, som kunne anvendes til forsørgelse, men derimod en skattegæld som skulle tilbagebetales.
Pensionisten var derfor af den opfattelse, at det var i strid med pensionslovens regler at betragte genvundne afskrivninger som en indtægt, der skulle have indflydelse på pensionsberegningen.
Der blev i den forbindelse henvist til vejledning nr. 129 af 24. juni 1996 om social pension, pkt. 163, hvoraf det fremgår at pensionen er en forsørgelsesydelse, der skal baseres på så aktuelle forhold som muligt med henblik på at sikre pensionisten et eksistensgrundlag.
Pensionisten fandt det heller ikke foreneligt med pensionslovens regler at betragte genvundne afskrivninger som en éngangsindtægt.
Der blev henvist til pensionsvejledningens pkt. 168, hvoraf det fremgår: "Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/udgiften henføres til en 12 måneders periode, begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendesrådighed. 12 måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtæg ten/udgiften kan henføres til en kortere periode. "
Pensionisten mente, at indtægten skulle henføres til en periode, der lå helt op til 20 år tilbage og henviste samtidig til, at de skattemæssigt udløste genvundne afskrivninger alene ville indebære en udgift.
Han fandt det således i strid med pensionslovens regler at lade en fiktiv indtægt indgå i beregningsgrundlaget for pensionen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, om genvundne afskrivninger indgår i beregningen med virkning for pensionstillæg og personligt tillæg, herunder varmetillæg, og i givet fald hvilke perioder indtægten skal henføres til.