Ankestyrelsens principafgørelse O-64-98

1998

Resume:

Under en uddannelse, hvortil der var bevilget bruttorevalideringsydelse, skulle der i praktikperioden, hvor det ikke havde været muligt for ansøger at skaffe sig en lønnet praktikplads, fortsat udbetales hjælp svarende til den faste bruttorevalideringsydelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at støtte på grundlag af en fastlagt erhvervsplan som udgangspunkt burde ydes under hele erhvervsplanens gennemførsel og på et uændret økonomisk niveau.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2

Ansøger fik i november 1994 bevilget revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, for perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1998 til uddannelsen som tandtekniker.

Uddannelsen som tandtekniker indeholdt 2 praktikperioder. Ansøger havde til normeret tid klaret den del af uddannelsen, der vedrørte aftagelig protetik og havde fulgt den praktiske del af uddannelsen som praktikkompenserende undervisning på uddannelsesstedet.

Den anden praktikperiode, som var 2-årig og som vedrørte fast protetik, skulle ske hos en tandtekniker.

Det havde ikke været muligt for ansøger at finde en praktikplads, der ville udbetale elevløn. Hun havde selv skaffet sig en praktikaftale hos en tandtekniker. Virksomheden var godkendt til oplæring af specialet fast praktik, men ydede ikke praktikløn.

Kommunen afslog at yde den fulde bruttorevalideringsydelse og ville alene yde supplement til elevlønnen inden for det maksimale niveau for bruttorevalideringsydelse.

Kommunen henviste samtidig til, at ansøger ville kunne finde beskæftigelse på baggrund af den del af uddannelsen, som hun allerede havde gennemført.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at det må forudsættes, at bruttorevalideringsydelse kun ydes som supplement til den elevløn, som normalt udbetales i praktikperioden. Nævnet fandt således, at hjælpen kun kunne ydes som et supplement til elevlønnen inden for grænserne af niveauet for bruttorevalideringsydelsen.

Ansøger havde også ønsket at få forlænget revalideringsbevillingen til november 1999, men da kommunen ikke havde taget stilling til dette spørgsmål, henviste nævnet ansøger til at få kommunen til at træffe en afgørelse om dette spørgsmål.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. gjort gældende, at man ønskede Ankestyrelsens principielle holding til, hvorvidt en bevilling i henhold til bistandslovens § 43 kunne tilsidesættes af kommunen, alene fordi der i uddannelsesforløbet kun kunne fremskaffes ulønnet praktik.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning om støtte efter bistandslovens § 43, stk. 2 under praktikforløb.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til SM 0-37-95, hvoraf det fremgår, at der under en praktikperiode, hvortil der i øvrigt ydes bruttorevalideringsydelse, kan ydes supplerende hjælp til praktiklønnen svarende til niveauet for bruttorevalideringsydelsen, således at der sikres et uændret økonomisk niveau under uddannelsen.

Den ene af revalidenderne fik ikke praktikløn på grund af vanskeligheder med at finde en praktikplads.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde været berettiget til hjælp svarende til den faste bruttorevalideringsydelse under praktikdelen, hvor det ikke havde været muligt for hende at få udbetalt elevløn, forudsat at ansøgers revalideringsbevilling blev forlænget til november 1999.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at støtte efter bistandslovens § 43 på grundlag af en fastlagt erhvervsplan som udgangspunkt burde ydes under hele erhvervsplanens gennemførsel og på et uændret økonomisk niveau.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.06.1998

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 43

Journalnummer 

201634-97