Klager fik ved arbejdsophør udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2A, svarende til tre måneders løn.
Kommunen medregnede den fulde godtgørelse i klagers indtægtsgrundlag og omregnede herefter pensionen for en periode på tre måneder.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at fratrædelsesgodtgørelsen var personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Ankenævnet lagde vægt på, at personlig indkomst omfatter alle de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det forhold, at fratrædelsesgodtgørelsen tidligere blev beskattet efter den nu ophævede lov om særlig indkomst, kunne ikke føre til et andet resultat.
I klagen til Ankestyrelsen gjorde klager bl.a. gældende, at fratrædelsesgodtgørelsen tidligere blev henført til lov om særlig indkomst, og at det ikke ved den senere ophævelse af denne lov havde været hensigten, at godtgørelsen skulle indgå ved beregningen af førtidspension.
Klageren henviste endvidere til, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke var bestemt til at dække nogen bestemt forsørgelsesperiode.
Klageren henviste endelig til Ankestyrelsens afgørelse, der er offentliggjort som SM O-61-94, hvorefter en fratrædelsesgodtgørelse ikke kunne betragtes som indtægt.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om fratrædelsesgodtgørelsen skulle indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension.