Ansøger modtog på grund af medfødt rygmarvsbrok bruttorevalideringsydelse til uddannelsen som pædagog. I forbindelse med uddannelsen skulle hun gennemføre anden praktikperiode fra. 1. februar til 31. juli 1998.
Hun ansøgte kommunen om at kunne tage revalideringsydelsen med til udlandet i denne periode, idet hun havde fået mulighed for at komme dertil og arbejde med gadebørn.
Kommunen gav afslag på ansøgningen, da praktikforløb i udlandet ikke indgik som obligatorisk del af erhvervsplanen.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med begrundelsen, at den påtænkte 6 måneders praktik i udlandet ikke indgik som et nødvendigt led for gennemførelsen af uddannelsen, idet praktikperioden kunne gennemføres her i landet. Nævnet var derfor enig med kommunen i, at den påtænkte praktik på 6 måneder i udlandet ikke kunne anses som et rimeligt, naturligt eller nødvendigt led i uddannelsen til pædagog.
I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at ansøger oplevede, at hun fik ringere muligheder og blev stillet anderledes end sine medstuderende.
Seminariet anførte til støtte for klagen bl.a., at det internationale arbejde var højt prioriteret i pædagoguddannelsen, dels fordi mødet med fremmede kulturer gav de studerende mulighed for komparative studier, dels fordi de studerende, der gennemførte et studie/praktikophold i udlandet gennemgik en personlig udvikling, hvor de oplevede, at de mestrede at stå på egne ben og klare sig i nye og ukendte situationer. Endvidere erhvervede de sig en større tolerance og forståelse for fremmede kulturer.
Seminariet oplyste endvidere, at ca. 40 studerende ud af 200-250 studerende opholdt sig i udlandet på studie/praktikophold pr. studieår.
Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM O-164 97 med henblik på afklaring af, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang, der kunne ydes hjælp efter revalideringsbestemmelserne under ophold i udlandet.
