Ankestyrelsens principafgørelse P-9-98

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - J.nr. 600376-97:

Ansøgeren var en 52-årig mand, der havde været fast samlevende i mere end 20 år, og som havde fællesbørn med sin samlever. Han havde haft forskelligt ufaglært arbejde frem til 1977, hvor han blev arbejdsløs. I 1987 gennemførte han 9. klasse, men dette blev ikke fulgt op af yderligere revalidering. I 5 år havde han arbejde som pedelmedhjælper, men blev opsagt grundet strukturomlægning. Siden var han tilmeldt arbejdsformidlingen, men havde ikke været i beskæftigelse.

Kommunen gav afslag på førtidspension med henvisning til, at der ikke var sket ændringer i forsørgelsessituationen og vurderede erhvervsevnen i forhold til husligt arbejde i eget hjem.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse med henvisning til, at erhvervsevnen ikke fandtes nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Nævnet vurderede erhvervsevnen i forhold til husligt arbejde i eget hjem.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende, der levede i fast ægteskabslignende forhold, der havde bestået gennem længere tid, var mulighed for at sidestille samlevende med gifte. I denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, om der var tale om fælles husførelse, fælles børn og eventuelt fælles ejerbolig mv.

Det fremgik, at ansøgeren havde levet i fast samlivsforhold i mere end 20 år og havde 2 fællesbørn med sin samlever, der i øvrigt var fuldtidsbeskæftiget.

Ankestyrelsen fandt derfor, at hans samlivsforhold var af en sådan karakter, at han med hensyn til valg af bedømmelsesgrundlag skulle sidestilles med en gift person.

Ankestyrelsen lagde ved valg af bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv vægt på, at han siden 1980 havde modtaget kontanthjælp efterbistandslovens § 37, enten fuldt eller som supplement til deltidsbe skæftigelse. I 1986/1987 gennemførte han 9. klasse, men videre uddannelse blev herefter ikke bevilget. Fra 1987 til 1992 havde han ansættelse som pedelafløser ved en skole, men blev opsagt på grund af omstrukturering af pedelarbejdet i kommunen. Herefter havde han været tilmeldt arbejdsformidlingen som stående til rådighed for arbejde/aktivering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter reglerne i bistandslovens § 40 var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at han havde udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kunne f.eks. anses for godtgjort, hvis han ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde eller deltog i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den omstændighed, at ansøgeren fortsat modtog kontanthjælp, uanset at kommunen havde vurderet erhvervsevnen i forhold til husligt arbejde i eget hjem, måtte tages som udtryk for, at kommunen skønnede, at han fortsat stod til rådighed for anvisning af arbejde/aktivering. Der var således en formodning om, at han ville være i fuldtidsbeskæftigelse, hvis det var muligt, og erhvervsevnen burde derfor bedømmes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om valg af bedømmelsesgrundlag.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet med hensyn til stillingtagen til, om helbredsforholdene kunne berettige til førtidspension, når erhvervsevne blev bedømt i forhold til beskæftigelse i fuldt erhverv.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 600850-97

Ansøgeren var en 31-årig kvinde, der havde levet i fast samlivsforhold med en førtidspensionist siden 1993. Der var ét fællesbarn. Hun havde ingen erhvervsfaglig uddannelse og havde siden sit 18. år udelukkende været beskæftiget i kommunal aktivering i sammenlagt 2½ år. Siden 1988 havde hun ikke været i beskæftigelse fraset et ophold på daghøjskole i 1992. Det havde ikke været muligtat motivere hende for deltagelse i revalidering, og forsørgelses grundlaget var kontanthjælp.

Kommunen gav afslag på førtidspension med henvisning til, at revalideringsmulighederne ikke kunne siges at være udtømt grundet hendes manglende motivation. Bedømmelsesgrundlaget var fuldt erhverv.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med hensyn til berettigelse til pension med henvisning til, at hendes klager ikke var i fuld overensstemmelse med de objektive lægelige fund. Erhvervsevnen kunne ikke anses for væsentligt nedsat i et ikke-knæbelastende arbejde. Nævnet ændrede bedømmelsesgrundlaget til husligt arbejde i eget hjem.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende, der levede i fast samlivsforhold, der havde bestået gennem længere tid, var mulighed for at sidestille samlevende med gifte. I denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, om der var tale om fælles husførelse, fælles børn og eventuelt fælles ejerbolig mv.

Ansøgeren havde levet i fast samlivsforhold siden 1993, og havde ét fællesbarn med samleveren, der i øvrigt var førtidspensionist.

Efter afsluttet skolegang havde hun været beskæftiget et par år i træindustrien og blev opsagt ved det 18. år. Herefter havde hun været beskæftiget i kommunale beskæftigelsesforanstaltninger i ca. 2½ år. Hun ophørte i relation til sygemelding og graviditet i 1988 og oppebar siden kontanthjælp. Hun gennemførte daghøjskoleophold i 1992, men havde herudover ikke været motiveret for at deltage i revalidering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren stod til rådighed for almindeligt arbejde og var forpligtet til at påtage sig ethvert rimeligt arbejde, jv. bistandslovens § 40. Ankestyrelsen fandt derfor, at den omstændighed, at hun fortsat fik udbetalt kontanthjælp, måtte tages som udtryk for, at kommunen skønnede, at hun fortsat stod til rådighed for anvisning af arbejde/aktivering. Der var således en formodning om, at hun ville have været i fuldtidsbeskæftigelse, hvis det havde været muligt.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om valg af bedømmelsesgrundlag.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet med hensyn til stillingtagen til, om helbredsforholdene kunne berettige til førtidspension, når erhvervsevnen blev bedømt i forhold til beskæftigelse i fuldt erhverv.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 600764-97

Ansøgeren var en 43-årig kvinde, der havde levet i fast samlivsforhold med sin tidligere ægtefælle siden 1990. Der var voksne fællesbørn. Samleveren var i fuldtidsbeskæftigelse. Hun havde ikke nogen erhvervsfaglig uddannelse, men havde tidligere arbejdet i forretning og som hjemmehjælper. I 5 år frem til 1983 var hun dels sygemeldt og dels på barsel og arbejdede derefter som hjemmehjælper indtil 1985. Herefter modtog hun kontanthjælp. I perioden siden blev der 3-4 gange iværksat revalidering, men det førte ikke til erhvervsplacering.

Kommunen gav afslag på førtidspension med henvisning til at hverken helbredsgener eller alder ville være til hinder for revalidering. Kommunen lagde vægt på, at hun levede i et ægteskabslignende forhold og vurderede erhvervsevnen i forhold til husligt arbejde i hjemmet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse såvel med hensyn til bedømmelsesgrundlag som pensionsberettigelse. Nævnet henviste til, at hun levede i et ægteskabslignende forhold samt at hun ikke havde medvirket ved revalidering siden afslag på førtidspension i 1994, trods vurdering af, at der ikke var helbredsforhold, der hindrede dette.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende, der levede i fast ægteskabslignende forhold, der havde bestået gennem længere tid, var mulighed for at sidestille samlevende med gifte. I denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, om der var tale om fælles husførelse, fælles børn og eventuelt fælles ejerbolig mv.

Det fremgik, at ansøgeren havde levet i fast samlivsforhold med tidligere ægtefælle siden 1990, og parret havde 2 fællesbørn. Samleveren var i fuldtidsbeskæftigelse.

Ankestyrelsen fandt således, at samlivsforholdet havde en sådan karakter, at hun skulle sidestilles med en gift person.

Ved valg af bedømmelsesgrundlag havde Ankestyrelsen lagt vægt på at hun havde modtaget kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter reglerne i bistandslovens § 40 var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren havde udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kunne f.eks. anses for godtgjort, hvis ansøgeren ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde eller deltog i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den omstændighed, at hun fortsat modtog kontanthjælp, uanset at kommunen havde vurderet erhvervsevnen i forhold til husligt arbejde i eget hjem, måtte tages som udtryk for, at kommunen skønnede, at hun fortsat stod til rådighed for anvisning af arbejde/aktivering. Der var således en formodning om, at hun ville være i fuldtidsbeskæftigelse, hvis det var muligt, ogerhvervsevne burde derfor bedømmes i forhold til fuldtids erhvervs arbejde.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om valg af bedømmelsesgrundlag.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet med hensyn til stillingtagen til, om helbredsforholdene kunne berettige til førtidspension, når erhvervsevnen blev bedømt i forhold til beskæftigelse i fuldt erhverv.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 600228-97

Ansøgeren var en 57-årig gift kvinde, hvis ægtefælle modtog mellemste førtidspension. Hun var kontoruddannet og havde indtil 1981 været i arbejde som kontorassistent. Herefter var hun overvejende selvstændig forretningsdrivende, indtil hun måtte ophøre af økonomiske grunde i 1998. Fik herefter kontanthjælp, fraset en kort periode i 1990, hvor der blev ydet igangsætningsydelse til forretning.

Hun havde været i beskæftiget i kommunal aktivering 20 timer ugentlig i et år fra 1995 til 1997. Hun havde været tilmeldt arbejdsformidlingen med henblik på fuldtidsbeskæftigelse.

Kommunen gav afslag på førtidspension med henvisning til at behandlings- og beskæftigelsesmulighederne ikke var udtømt. Bedømmelsesgrundlaget var fuldt erhverv.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med hensyn til berettigelse til pension med henvisning til, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at der ikke var beskæftigelsesmuligheder for ansøgeren. Nævnet ændrede bedømmelsesgrundlaget til supplerende erhverv.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldt erhverv.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet indtil 1988, og at hun herefter havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at det efter reglerne i bistandslovens § 40 var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren havde udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kunne f. eks. anses for godtgjort, hvis ansøgeren ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde eller deltog i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Kommunalbestyrelsen fastsatte arbejdstidens længde i aktivitetstilbud efter aftale med arbejdsgiveren, jf. lov om kommunal aktivering § 4. Udgangspunktet var, at der kunne aktiveres svarende til fuldtidsbeskæftigelse. Den omstændighed, at det konkrete aktivitetstilbud ikke svarede til en ugentlig arbejdstid på 37 timer, ændrede ikke på, at den aktiverede skulle stå til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse. Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse om valg af bedømmelsesgrundlag.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet med hensyn til stillingtagen til, om helbredsforholdene kunne berettige til førtidspension, når erhvervsevnen blev bedømt i forhold til beskæftigelse i fuldt erhverv.