Ankestyrelsens principafgørelse D-3-98

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 5, stk. 1 og § 26

Sagsfremstilling 1:

1. J. nr. 700028-97. En arbejdsgiver søgte refusion vedrørende udbetalt løn for perioden 15. oktober 1996 til 15. november 1996.

Kommunen gav afslag på refusion med den begrundelse, at lønmodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom og godt ville kunne arbejde i en anden virksomhed end den aktuelle.

Det var oplyst, at lønmodtageren i en lægeerklæring af 8. oktober 1996 var erklæret uarbejdsdygtig på grund af sygdom i 2-4 uger. Lønmodtageren havde dog selv i rubrikken om sygdommens art på dagpengeskemaet anført "dårligt psykisk arbejdsrelateret arbejdsmiljø". Lønmodtageren havde endvidere over for kommunen oplyst, at han allerede fra den 15. oktober kunne påtage sig arbejde, blot ikke hos den aktuelle arbejdsgiver.

Afgørelsen i sagen blev truffet af Dagpengeudvalgets opmand.

Arbejdsgiveren havde ikke ret til dagpengerefusion fra den 15. oktober 1996 til den 15. november 1996, da lønmodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom og derfor ikke selv havde ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Ifølge dagpengelovens § 26, stk. 1, kan en arbejdsgiver, som betaler løn under fravær fra arbejdet kun få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på de lægelige oplysninger i sagen, herunder en udtalelse fra Dagpengeudvalgets lægekonsulent, hvoraf fremgik, at lønmodtageren måtte skønnes kun at have været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver, men ikke i forhold til en anden arbejdsplads.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

2. J. nr. 701825-96. En arbejdsgiver søgte refusion for perioden 9. oktober 1996 til 31. oktober 1996.

Kommunen gav afslag på refusion med den begrundelse, at lønmodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig og godt ville kunne arbejde i en anden virksomhed. Kommunen henviste til, at lønmodtagerens fravær alene skyldtes arbejdspladsproblemer i forhold til den aktuelle arbejdsgiver.

Det var oplyst, at lønmodtageren havde sagt sin stilling op pr. 31. oktober 1996.

På dagpengeskemaet havde lønmodtageren i rubrikken om sygdommens art anført "psykisk dårligt arbejdsmiljø".

I attest af 26. september 1996 til brug for A-kassen havde lønmodtageren oplyst, at arbejdsforholdets ophør skyldtes "krise på grund af uacceptabelt dårligt psykisk arbejdsmiljø". I rubrikken "lægens eventuelle bemærkninger" var det anført, at lønmodtageren "som ellers er en psykisk robust person er akut kørt ned psykisk på grund af arbejdsgivers chikane". Lægen havde svaret nej til spørgsmålet, om sygdommen medførte indskrænkninger i lønmodtagerens erhvervsevne.

Lønmodtagerens foresatte havde i et brev til lønmodtageren af 14. oktober 1996 bl.a. anført, at den pågældende var "glad for ikke mere at skulle høre dine sure opstød".

Afgørelsen i sagen blev truffet af Dagpengeudvalgets opmand.

Arbejdsgiveren havde ikke ret til dagpengerefusion fra den 9. oktober 1996 til den 31. oktober 1996, da lønmodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og derfor ikke selv havde ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Ifølge dagpengelovens § 26, stk. 1, kan en arbejdsgiver, som betaler løn under fravær fra arbejdet kun få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen til grund, at lønmodtageren kun var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver, men ikke i forhold til en anden arbejdsplads.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.