Ankestyrelsens principafgørelse P-13-98

1998

Resume:

Der kunne ikke tilkendes behovsbestemt førtidspension til en 61-årig gift kvinde, som var medhjælpende på hendes og ægtefællens landbrug. Ægtefællen fik delpension, og ægteparrets indtægter havde i de senere år været under udelukkelsesgrænsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var dokumentation for indtægtsnedgang. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på landbrugets størrelse og karakter, samt at landbruget fortsat blev drevet i uændret omfang.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

En 61-årig kvinde drev sammen med ægtefællen en landbrugsejendom. Ægtefællen modtog delpension, og ægteparrets indtægter havde i flere år været under udelukkelsesgrænsen. Der var ikke i de senere år foretaget ændringer i driften. Der var tale om et landbrug på 52 ha, hvoraf 25 ha var opdyrket, og resten lå brak eller var udlejet. Herudover var der besætning i form af 12 stk. kvæg til kødproduktion, 15 søer og 250 slagtesvin.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på førtidspension. Der blev lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde varigt behov for forsørgelse. Det begrundedes med, at ægteparret i uændret form drev et landbrug, samtidig med at ægtefællen modtog delpension.

Der blev endvidere lagt vægt på, at ægteparrets forsørgelsesgrundlag ikke havde undergået en væsentlig ændring siden ægtefællen valgte at gå på delpension. Der var heller ikke indtrådt nogen social begivenhed, der kunne begrunde tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

Nævnet lagde endelig vægt på, at ansøgeren var sund og rask bortset fra forhøjet blodtryk. Nævnet bemærkede, at ansøgerens alder ikke udelukkede hende fra at påtage sig en deltidsbeskæftigelse til at supplere forsørgelsesgrundlaget.

Ansøgeren anførte i sin klage, at forbruget af arbejdstimer på gården ville svare til ca. 1 1/2 fuldtidsansat person pr. år, at ægtefællen var på delpension og derfor kun måtte arbejde på deltid. Det betød, at ansøgeren måtte arbejde svarende til en fuldtidsansat person på gården, og følgelig at ansøgeren skulle udnytte sin arbejdsevne med langt over 100%.

Det blev oplyst, at ægteparret i forbindelse med ægtefællens overgang til delpension ophørte med mælkeproduktion og solgte gårdens mælkekvote. De blev fremført, at ægteparret havde valgt at klare sig selv ved forbrug af deres formue i de senere år i stedet for at straks søge førtidspension.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for tildeling af behovsbestemt førtidspension til selvstændig erhvervsdrivende.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke havde ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1 til 3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren bortset fra forhøjet blodtryk var sund og rask, og at ægteparret fortsat drev landbrug samtidig med at ægtefællen modtog delpension.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumentation for indtægtsnedgang og dermed et varigt forsørgelsesbehov. Ankestyrelsen lagde herved vægt på landbrugets størrelse og karakter samt at landbruget fortsat blev drevet i uændret omfang. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ophør af mælkekvoteydelsen ikke medførte en nedgang i indtægtsgrundlaget, idet ydelsen ikke blev medregnet ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.06.1998

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 14 § 15

Journalnummer

600776-97