Ansøger, der kom fra det tidligere Jugoslavien fik opholdstilladelse i Danmark i august 1996. Udlændingestyrelsen inddrog opholdstilladelsen den 11. februar 1997 på grund af en dom med indrejseforbud indtil den 1. juli 2001. Udrejsefristen var den 18. juni 1997. Han opholdte sig imidlertid fortsat i Danmark, på grund af hjemsendelsesproblemer.
Der blev søgt om kontanthjælp den 2. maj 1997. I ansøgningen blev det oplyst, at ansøger tilflyttede kommunen den 15. april 1997, hvor han tog ophold hos hustruen.
Kommunen meddelte i august 1997, at ansøger ingen opholdsret havde, efter at han var dømt til udvisning, og han var heller ikke asylansøger. Kommunen henviste endvidere til, at kommunen havde ansvaret for ikke at udbetale økonomisk hjælp til personer, der var uden lovligt ophold her i landet.
Nævnet tiltrådte kommunens afslag på udbetaling af kontanthjælp . Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde fået inddraget sin opholdstilladelse i Danmark den 11. februar 1997 på grund af en dom, hvorved han blev udvist af landet med indrejseforbud indtil den 1. juli 2001, og at udrejsefristen var overskredet. Nævnet fandt således, at ansøger ikke var berettiget til udbetaling af kontanthjælp, hvilket var en naturlig følge af, at han ikke længere havde ret til at opholde sig i Danmark.
Det var nævnets opfattelse, at eventuelle udgifter til ansøger efter inddragelsen af opholdstilladelsen skulle afholdes i overensstemmelse med udlændingelovens § 43, (hvorefter politiet og statskassen afholder udgiften, hvis udlændingen ikke har tilstrækkelige midler. )
I klagen blev det bl.a. anført, at en person, der har fået afslag på opholdstilladelse og indrejseforbud, men ikke kan udvises, har lovligt ophold, indtil politiet kan gennemføre udvisningen og derfor har krav på kontanthjælp. Det blev endvidere anført, at henvisningen til udlændingelovens § 43 var forkert, idet ansøger ikke kunne gå i Røde Kors lejr, fordi han var gift med en person med opholdstilladelse, og hustruen derfor skulle forsørge ham, og da hun ikke kunne dette, var ansøger berettiget til kontanthjælp.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger, der er udvist fra Danmark, og hvor udrejsefristen er overskredet, men ansøger endnu ikke er hjemsendt på grund af konkrete forhold i sit hjemland, har ret til kontanthjælp efter bistandsloven.
