En moder skulle med virkning fra 1. oktober 1994 hver måned betale børnebidrag til sin datters underhold, med den tidligere ægtefælle som den bidragsberettigede.
A kommune udbetalte hver måned forskudsvis børnebidrag til manden. Bidraget blev indkrævet af B kommune. Moderen, der var pensionist, fik herefter særligt børnetilskud til dækning af udgiften fra B kommune.
Da A kommune i juli 1996 opdagede, at datteren tjente så meget, at der ikke kunne udbetales forskudsvis børnebidrag, meddelte A kommune, at moderen kunne søge om fritagelse for betaling fremover ved statsamtet, men krævede stadig betaling af moderen for august måned, da bidragspligten bestod, uanset der ikke kunne udbetales forskudsvis.
Moderen ansøgte ultimo juli 1996 om fritagelse for bidragspligten til datteren, og statsamtet besluttede den 5. august 1996, at bidragspligten bortfaldt fra 1. september 1996.
Ankenævnet stadfæstede den 15. april 1997 kommunens afgørelse om afslag på udbetaling af særligt børnetilskud for august måned 1996, idet der lagdes vægt på, at bidragsberettigedes ret til forskudsvis udbetaling af bidrag bortfaldt i august måned 1996, fordi datteren på dette tidspunkt havde arbejdsindtægt.
Nævnet anførte videre, at der i henhold til vejledningens pkt. 16, afsnit 4, 2. punktum ikke kan udbetales det særlige børnetilskud, selvom retten til bidrag bortfalder, fordi datteren på dette tidspunkt kunne forsørge sig selv. Ifølge vejledningens pkt. 16, afsnit 7, er det særlige børnetilskud ment at skulle dække pensionistens faktiske forsørgelsespligt og kan ikke udbetales, hvis barnet forsørger sig selv.
Moderen klagede via Folketingets Ombudsmand til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang, der - uanset ordlyden af børnetilskudslovens § 7 - er hjemmel til at udbetale børnetilskud for en periode på mindre end et kvartal.
