Ankestyrelsens principafgørelse P-5-98

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 28 og § 39

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 39 og § 27

Socialministeriets vejledning nr. 129 af 24. juni 1996 om social pension - pkt. 123, pkt. 124

Ansøger fik beregnet sin pension pr. 1. januar 1993 efter den senestgodkendte årsopgørelse, nemlig selvangivelse for 1991 i over ensstemmelse med reglerne i pensionslovens § 39, stk. 1.

Den 27. januar 1993 klagede han over beregningsgrundlaget for udbe taling af pension for 1993. I klagen var anført, at den personlige indtægt, reguleret med rentefradrag, ikke gav grundlag for reguleringen, og at han efter lovændring automatisk vil overgå til opgørelse i henhold til virksomhedsskatteordningen.

Som følge af, at hans første pensionsberegning var sket på baggrundaf årsopgørelsen for 1991, fik han udbetalt grundbeløb og invalidi tetsbeløb.

Skatteopgørelsen for 1991 blev imidlertid ændret 3 gange, sidste gang så sent, at oplysningerne ikke kunne nå at komme med ved kommunens beregning pr. 1. januar 1993. Oplysningerne blev derfor først overført manuelt i januar 1993, ogkommunen foretog herefter en fornyet beregning af pensionsudbeta lingen med virkning fra 1. januar 1993 som følge af den ændrede årsopgørelse.

Kommunen fandt i den forbindelse, at han ikke var berettiget til grundbeløbet for hele indkomståret 1993. Kommunen foretog derfor modregning i invaliditetsbeløbet for februar måned for det for meget udbetalte grundbeløb i januar måned.

Kommunen oplyste overfor ankenævnet, at nettoværdien af hans erhvervsaktiver ifølge selvangivelsen for 1991 udgjorde 1.087.435 kr. og for 1992 1.166.577 kr.

Kommunen fandt derfor, at der ikke skulle foretages et beregnetkapitalafkast til overførsel til kapitalindkomst, jf. § 7 i virk somhedsskatteloven.

I brev af 18. januar 1994 havde kommunen oplyst, at det var uden betydning for beregningen af pensionen, om denne blev beregnet efter virksomhedsskatteordningen, og at dette var årsagen til, at kommunen ikke havde efterkommet hans ønske om at få foretaget en omberegning efter § 39, stk. 2, i lov om social pension.

Ansøger henviste til svigtende rådgivning fra kommunen trods skriftlig klage af 27. januar 1993 og senere brevveksling. Han mente, at kommunens socialforvaltning undlod at oplyse om mulighed for regulering i henhold til lov om social pension § 39, stk. 2.

Det fremgik videre af sagen, at de forhold, der førte til den påklagede regulering af beregningsgrundlaget for hans pension for 1993 skyldtes, at muligheden for fradrag af negativ kapitalindkomst i indtægtsgrundlaget efter lov om social pension § 28 - jf. dagældende § 63, stk. 4, i lov om social pension - ophørte pr. 1. januar 1993.

Fra 1. januar 1993 skulle der desuden ske en automatisk procentvisopregulering af beregningsgrundlaget for folkepension og førtids pension.

Ankestyrelsen anmodede i brev af 16. maj 1995 det sociale ankenævn om at tage stilling til, hvorvidt der skulle ske tilbagebetaling af grundbeløbet for januar måned 1993.

I brev af 23. juni 1995 oplyste kommunen til ankenævnet, at årsagen til, at man krævede tilbagebetaling af grundbeløbet, var, at han ikkehavde overholdt sin oplysningspligt. Kommunen henviste i den forbin delse til, at han ikke havde oplyst socialforvaltningen om stigningen i sin arbejdsindtægt.

Ankenævnet fandt ved sin afgørelse af 4. august 1995 ikke grundlag for at pålægge kommunen at ændre beslutningen om at kræve tilbagebetaling af grundbeløbet for januar måned 1993.

Ankenævnet lagde herved vægt på kommunens oplysninger om, at forvaltningen modtog en ligningsændring den 11. januar 1993. Denne ændring blev indberettet til pensionssystemet pr. 1. februar med virkning fra 1. januar 1993.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at pensionisten som følge af denne ændring ikke var berettiget til grundbeløbet, samt at meddelelsen om ligningsændringen fremkom på et tidspunkt, hvor udbetalingsfejlen var uundgåelig for kommunen.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen med henblik på omberegning af pensionen efter virksomhedsbeskatningsordningen med virkning fra den 1. januar 1993.

Begrundelsen var, at ansøger i klage af 27. januar 1993 udtrykkeligthavde anmodet om at få sin pension beregnet efter virksomhedsskatte ordningen.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vejledt ansøger om hvilke oplysninger, der var nødvendige for at få foretaget en omberegning.

Da han som følge heraf ikke havde fået mulighed for at fremkomme med de for beregningen nødvendige oplysninger om den forventede fremtidige indkomst, fandt Ankestyrelsen derfor, at kommunen skulle foretage en beregning efter virksomhedsskatteordningen ud fra den godkendte selvangivelse fra 1993, da dette var det nærmeste, man kunne komme til en realistisk forskudsregistrering.

Vedrørende tilbagebetaling af grundbeløbet for januar 1993 fandt Ankestyrelsen, at der ikke ville kunne kræves tilbagebetaling.

Begrundelsen var, at han ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41, og at han heller ikke mod bedre vidende havde modtaget for meget udbetalt grundbeløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at beregningen var sket efter den senest godkendte selvangivelse for indtægtsåret 1991, og at ændringerne i årsopgørelsen først var endeligt godkendt af skattevæsenet så sent, at de ændrede oplysninger ikke kunne indgå i den første beregning, samt at de godkendte ændringer ikke skyldtes manglende oplysninger fra ansøgers side.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ændringerne i beregningen ikke alene skyldtes den ændrede årsopgørelse, men også skyldtes, at muligheden for at foretage fradrag for negativ kapitalindkomst bortfaldt med virkning fra 1. januar 1993, og at kommunen måtte være vidende om dette.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelser.