Ankestyrelsens principafgørelse P-8-98

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Sagen omhandlede en 57-årig og nu samlevede kvinde, der i 1976 var tilkendt laveste invalidepension og i 1977 havde fået pensionen forhøjet til mellemste I 1986 havde hun fået afslag på ansøgning om forhøjelse. Ved alle pensionsansøgninger var hendes erhvervsevne vurderet i forhold til husligt arbejde i eget hjem.

Hun var blevet skilt i 1989 og var herefter enlig i en periode og skulle derfor på det tidspunkt vurderes i forhold til fuldt erhverv. Hun var endvidere selvforsørgende, idet hun oppebar mellemste førtidspension, der erstattede en mulig arbejdsindkomst.

I 1989 indgik hun samlivsforhold med en modtager af højeste førtidspension. Dette samlivsforhold bestod uændret, og det blev vurderet, at det havde bestået så længe, at der var tale om fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter.

Efter indgåelse af samlivsforholdet var hun selvforsørgende med sin pension.

Kommunen havde indstillet til fortsat berettigelse til mellemste førtidspension med henvisning til, at der ikke var sket så væsentlige helbredsændringer at dette kunne berettige til højere pension. Endvidere henviste kommunen til at hun ikke ønskede at medvirke ved yderligere undersøgelse. Kommunen fandt at hendes erhvervsevne skulle bedømmes i forhold til husligt arbejde i eget hjem.

Nævnet tilkendte højeste førtidspension og lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om epilepsi med deraf følgende demens. Endvidere lagde nævnet vægt på, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldt erhvervsarbejde.

Kommunen ankede, med henvisning til at bedømmelsesgrundlaget fortsat skulle være i forhold til husligt arbejde i eget hjem. Kommunen anførte, at forsørgelsesgrundlaget hele tiden havde været pension, at hun overhovedet ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, samt havde levet og fortsat levede i fast samlivsforhold.

Kommunen henviste endvidere til at vurdering af hendes demensgrad ville forudsætte en neuropsykologisk undersøgelse, som hun imidlertid ikke ønskede at medvirke til, idet den ikke ville kunne gennemføres uden forudgående antabusbehandling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af bedømmelsesgrundlaget for samlevende ansøgere, der oppebærer førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende, der levede i fast ægteskabslignende forhold, der havde bestået gennem længere tid, var mulighed for at sidestille samlevende med gifte. Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, om der var tale om fælles husførelse, fælles børn og evt. fælles ejerbolig mv.

Det fremgik af sagen, at ansøger efter skilsmisse i 1989 havde levet i fast samlivsforhold siden maj 1989. Samleveren modtog højeste førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at samlivsforholdet havde en sådan karakter, at hun ved valg af bedømmelsesgrundlag skulle sidestilles med en gift person.

Ved valg af bedømmelsesgrundlag lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun havde fået tilkendt mellemste førtidspension inden indgåelse af samlivsforholdet.

Ankestyrelsen fandt, at selv om hendes erhvervsevne ved den oprindelige tilkendelse af pension blev vurderet i forhold til husligt arbejde i eget hjem, medførte den omstændighed, at hun under samlivsforholdet havde haft egen indkomst i form af mellemste førtidspenison og således havde været selvforsørgende, at erhvervsevnen herefter måtte bedømmes i forhold til fuldt erhverv.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse vedrørende valg af bedømmelsesgrundlag.

Med hensyn til tilkendelse af højeste førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 1, lagde Ankestyrelsen vægt på, at hun led af epilepsi med anfaldshyppighed mindst hver 14. dag og undertiden flere anfald i perioder. Den medicinske behandling, der blev givet, havde ikke ændret på anfaldshyppigheden. Lægeligt var det vurderet, at der formentlig var tale om middelsvær demens. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var sket nogen væsentlig forværring af helbredstilstanden, og at tilkendelse af højeste førtidspension var udtryk for en mild bedømmelse af erhvervsevnen i forhold til Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen fandt dog efter omstændighederne ikke grundlag for at frakende den af revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte højeste førtidspension.