Ankestyrelsens principafgørelse P-19-98

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 1011-97

Ansøgeren var en 47-årig kvinde, der havde haft fultidsarbejde som hjemmehjælper indtil sygemelding i oktober 1992 på grund af et whiplash traume. Ved undersøgelse i forbindelse med traumet fandtes ikke tegn på skader på rygsøjle eller rygmarv, men alene forudbestående discusdegeneration i nakken. Ved ansøgningen om pension i juni 1995 havde ansøgeren ifølge de foreliggende lægelige oplysninger konstante smerter i nakken med indskrænket bevægelighed i alle retninger og udstråling til venstre arm. Hun havde desuden hovedpine og lette til moderate funktionsforstyrrelser i form af besværet korttidshukommelse og nedsat koncentrationsevne. Ansøgeren havde endelig vedvarende gener i form af depression.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at ansøgeren var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1, da hendes erhvervsevne skønnedes nedsat med mindst halvdelen, men ikke med omkring 2/3.

Ansøgeren havde ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension, da hendes erhvervsevne skønnedes nedsat med omkring 2/3. Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren havde været udsat for et ulykkestilfælde i 1992, hvorved hun pådrog sig en forvridning af halshvirvelsøjlen og slag mod hovedet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde følger i form af vedvarende nakkesmerter og betydelig indskrænket bevægelighed samttegn på følger efter hjernerystelse i form af vedvarende hovedpine tendens og koncentrationsbesvær og derudover psykiske gener i form af depression.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 22-98

Ansøgeren var en 48-årig mand, der var uddannet assurandør. Ved et ulykkestilfælde i april 1996 pådrog han sig et whiplash traume. Han var fortsat i arbejde, men kunne kun klare 1 1/2 times arbejde daglig. Han klagede over smerter i nakke og ryg, dårlig nattesøvn, tinnitus og hovedpine. Ved neurologisk speciallægeundersøgelse i april 1997 var der ikke påvist noget sikkert abnormt. Der var således heller ikke tegn på hjerneskade i form af demens. Han havde været henvist til psykolog, som anbefalede rekreation.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Nævnet tiltrådte derfor kommunens afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Ansøgeren havde ikke ret til mere end forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, da Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren led af følger af whiplash læsion i april 1996 i form af udtalte smerter i nakken, hovedpine, hørenedsættelse, øresusen og smerter i venstre arm samt smerter over lænden og føleforstyrrelse i benene, og at han klagede over øget trætbarhed, uoverkommelighedsfølelse og koncentrationsbesvær.

Efter beskrivelsen vurderede Ankestyrelsen, at sygdommen ikke medførte invaliditet af en sådan sværhedsgrad, at forudsætningen for at få tilkendt mellemste førtidspension var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var påvist sværere skader efter whiplash traumet, at forløbet havde været relativt kortvarigt, og at mulighederne for spontan bedring på længere sigt eller ved fortsat psykologbehandling ikke var udtømt.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 601122-97

Ansøgeren var en 39-årig enlig kvinde, der var uddannet socialformidler. Hun var i december 1993 udsat for et whiplash traume. Ved undersøgelse på skadestuen blev der ved røntgenundersøgelse fundet normale forhold i halshvirvelsøjlen. Ansøgeren blev sygemeldt tre uger efter traumet. Hun havde i 1996 i en periode på tre måneder været tilmeldt revalideringsklinik, hvor hun var beskæftiget 3- 4 timer daglig, men effektivt svarende til 1 1/2 times arbejde.

Ansøgeren havde smerter i nakke og hoved, smerter ud i begge skuldre, i begge arme , dog mest venstre samt øresusen. Der var betydelig bevægeindskrænkning i halshvirvelsøjlen og nedsat følesans på hele venstre arm. Der var ikke muskelsvind eller lammelser og der var normale refleksforhold. Neuropsykologisk undersøgelse havde vist svækket opmærksomhed og koncentration.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgeren berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Nævnet tiltrådte derfor kommunens afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Nævnet lagde vægt på, at der ved de foretagne undersøgelser var påvist få objektive fund, herunder begyndende slidgigtforandringer i halshvirvelsøjlen, nedsat følesans på venstre underarm og underben. Ved neuropsykologisk undersøgelse var der ikke påvist egentlige kognitive forstyrrelser, dog var der fundet tegn på nedsat visuel og sproglig opmærksomhedsfuntion.

Ansøgeren havde ikke ret til mere end forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, da erhvervsevnen ikke skønnedes varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde følger efter et whiplash traume i december 1993 med konstante smerter i nakke og hoved, smerter i begge skuldre og i begge arme, dog mest venstre og dobbeltsidig øresusen. I halshvirvelsøjlen var betydelig bevægeindskrænkning, og der var nedsat følesans på hele venstre arm. Der er intet muskelsvind eller lammelser, og der var normale refleksforhold. Ansøgeren led desuden af træthed, søvnproblemer og svækket opmærksomhedsfunktion.

Efter beskrivelsen fandt Ankestyrelsen, at sygdommen ikke medførte invaliditet af en sådan sværhedsgrad, som er en forudsætning for at få tilkendt mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ophold på revalideringsklinik havde vist, at der var et vist funktionsniveau, og at ansøgeren skulle kunne klare hensyntagende deltidsbeskæftigelse. Ankestyrelsen fandt desuden, at det ikke kunne udelukkes, at tilstanden under henvisning til ansøgerens alder på længere sigt kunne bedres.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag. nr. 4 - j.nr. 600022-98

Sagen drejede sig om en 52-årig mand, der var selvstændig håndværker, da han i oktober 1995 var udsat for et whiplash traume. Ved undersøgelse blev der ikke konstateret skader efter ulykkestilfældet, men degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen. På grund af fortsatte smerter havde ansøgeren afhændet sin virksomhed. Revalideringsinstitutionen havde fundet ansøgeren urevaliderbar uden afprøvning. Af de lægelige oplysninger fremgik det, at ansøgeren havde indskrænket drejebevægelighed mod højre i halsrygsøjlen, kraftnedsættelse i højre arm og diffus føleforstyrrelse på højre underarm. Ved neuropsykologisk undersøgelse var der lette koncentrations- og indprentningsvanskeligheder, og det psykomotoriske tempo var generelt nedsat. Hukommelsen var normal.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Nævnet tiltrådte således kommunens afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr, 1.

Ansøgeren havde ikke ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension, da erhvervsevnen ikke skønnedes varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren fortsat havde følger efter et whiplash traume i oktober 1995 i form af bevægeindskrænkning i halshvirvelsøjlen og nedsat kraft og følesans i højre arm, at ansøgeren havde smerter og koncentrations- og indprentningsvanskeligheder samt nedsat psykomotorisk tempo.

Ankestyrelsen lagde navnlig vægt på, at der ikke var var beskrevet rodtryk, og at der ikke var tale om svære hukommelsesproblemer.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 600126-98

Sagen drejede sig om en 37-årig blikkenslager, der var udsat for et whiplash traume i april 1993. Ansøgeren fik efter ca. 3 ugers forløb voldsomme smerter i nakken. Undersøgelser tydede først på, at der kunne være tale om discusprolaps eller brud, men senere undersøgelser afkræftede dette, og der blev alene påvist lette degenerative forandringer i halsrygsøjlen. Ved neuropsykologisk undersøgelse 8 måneder efter ulykkestilfældet var der normale forhold. Ansøgeren genoptog arbejdet efter 5 1/2 måneds sygemelding, men blev senere sygemeldt på grund af tiltagende nakkesmerter med udstråling til venstre arm og nytilkomne lændesmerter med udstråling og ledsagende føleforstyrrelser i venstre ben. Ansøgeren var desuden generet af vægtøgning på 20 kilo. I forbindelse med undersøgelse og behandling på sygehus blev ansøgeren henvist til rygtræning og smertepsykologisk behandling.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Nævnet tiltrådte derfor kommunens afgørelse om tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, med kontrol efter to år.

Ansøgeren havde ikke ret til mere end forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, da erhvervsevnen ikke skønnedes varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at at han led af følger efter whiplash traume i april 1993 i form af nakkesmerter og lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, men at der ikke var konstateret tegn på en sværere varig beskadigelse af rygsøjle eller rygmarv, og at der var normale neurologiske forhold.

Efter beskrivelsen fandt Ankestyrelsen, at der var tale om moderate følger efter whiplash traumet, og at der fortsat var mulighed for bedring af smertetilstanden ved rygtræning og psykologisk behandling, hvortil ansøgeren var henvist.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 600300-98

Ansøgeren var en 50-årig gift kvinde, der havde haft fuldtidsbeskæftigelse som ekspedient. Hun var i december 1994 udsat for et whiplash traume og udviklede hurtigt herefter nakke- og lændesmerter samt hovedpine. Ved undersøgelse efter ulykkestilfældet påvistes ikke skader på rygsøjlen, men alene slidgigtforandringer i halshvirvelsøjlen. Ansøgeren var behandlet med intensiv fysioterapi og på smerteklinik. Ifølge de foreliggende lægelige oplysninger havde ansøgeren konstante smerter og svær bevægeindskrænkning i nakken og lænderyggen samt svimmelhed og øget trætbarhed.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med omkring 2/3. Nævnet tiltrådte således kommunens afgørelse om, at ansøgeren fortsat alene var berettiget til den tidligere tilkendte førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Nævnet lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var sket en væsentlig forværring af helbredstilstanden, der kunne begrunde forhøjelse af den tidligere tilkendte pension.

Ansøgeren havde ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension, da erhvervsevnen skønnedes varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren havde været udsat for et ulykkestilfælde i december 1994, hvor hun fik et traume mod såvel halshvirvelsøjlen som lændehvirvelsøjlen, og hvorefter der hurtigt udvikledes smerter og bevægeindskrænkning. Hun havde været sygemeldt siden ulykken.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun fortsat led af konstante smerter og svær bevægeindskrænkning i nakken og lænderyggen samt svimmelhed og øget trætbarhed, og at der ikke var sket nogen bedring af tilstanden til trods for intensiv fysiurgisk behandling siden ulykken. På baggrund af de beskrevne symptomer og varigheden heraf samt under hensyn til ansøgerens alder og tidligere beskæftigelse vurderede Ankestyrelsen, at erhvervsevnen var nedsat i et sådant omfang, at der var grundlag for tilkendelse af mellemste førtidspension.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 7 - j.nr. 411-98

Ansøgeren var en 55-årig enlig kvinde, der var uddannet ergoterapeut. Hun havde været udsat for to whiplash traumer henholdsvis i september 1994 og i oktober 1996. Hun havde været sygemeldt siden det første ulykkestilfælde, idet hun forgæves havde forsøgt at genoptage sit arbejde. Ifølge en foreliggende neurologisk speciallægeerklæring havde ansøgeren kroniske nakke/skuldersmerter og betydeligt indskrænket bevægelighed i nakken, kronisk hovedpine og hukommelsesbesvær, og det havde ikke været muligt at bedre tilstanden ved tilgængelig behandling.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ansøgerens erhvervsevne nedsat med mindst halvdelen og tilkendte hende forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1.

Ansøgeren havde ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension, da erhvervsevnen skønnedes varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren havde været udsat for et whiplash traume i september 1994, og at hun i oktober 1996 havde været udsat for et nyt traume.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun efter beskrivelsen i den foreliggende neurologiske speciallægeerklæring havde kroniske nakke/skuldersmerter og betydeligt indskrænket bevægelighed i nakken, kronisk hovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær, og at det ikke havde været muligt at bedre hendes tilstand ved tilgængelig behandling.