En 42-årig mand med medfødt spastisk lammelse og betydelig overvægt havde som følge af disse lidelser fået bevilget en 3-hjulet knallert i medfør af bistandslovens § 58. Han ansøgte kommunen om hjælp til udgiften til udskiftning af batterier til knallerten.
Kommunen gav afslag på ansøgningen og begrundede afgørelsen med, at der ikke kunne ydes støtte til reparationer, der stammede fra slitage på bevilgede hjælpemidler, idet driftsudgifter skulle afholdes af borgeren selv.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse og pålagde kommunen at afholde udgiften til udskiftning af batterier.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at for så vidt angår udgiften til udskiftning af batteri var nævnet som udgangspunkt enig med kommunen i, at der var tale om en driftsudgift, der som udgangspunkt ikke kunne bevilges.
Ankestyrelsen havde imidlertid i SM-O-47-95 truffet afgørelse om, at udgiften til udskiftning af batteri til el-kørestol kunne sidestilles med udgiften til akkumulatorer til el-kørestole. I vejledningen til bistandslovens § 58 var udgiften til akkumulatorer til el-kørestole netop anført som en driftsudgift, der undtagelsesvis kunne bevilges hjælp til.
Kommunen ankede denne afgørelse og henviste til, at SM-O-47-95 vedrørte el-kørestole, hvilket var et hjælpemiddel, der ikke umiddelbart kunne sidestilles med en knallert, idet der var tale om hjælpemidler, der bevilgedes i forskellige situationer. Kommunen anførte i klagen, at en el-kørestol bevilges for tabt gangfunktion i en situation, hvor modtageren er totalt afhængig af hjælpemidlet og ikke vil kunne opretholde sit almindelige liv uden bevillingen. En knallert kan derimod være med til at forhøje livskvaliteten, men modtagerens livssituation er ikke totalt afhængig af hjælpemidlet.
Sagen blev behandlet i principielt som supplement til SM-O-47-95 med henblik på afklaring af, til hvilke hjælpemidler der efter bistandslovens § 58 kan ydes hjælp til udskiftning af batterier/akkumulatorer.