Ankestyrelsens principafgørelse P-3-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 71

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 335 ff.

Socialministeriets vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension - pkt. 49, pkt. 63-64

Ansøgeren var en 45-årig mand, der led af spastisk lammelse i begge ben, hvilket påvirkede gangfunktionen og gav ansøgeren ømhed i lænden. Herudover var ansøgeren overvægtig og i medicinsk behandling for depression.

Ansøgeren havde flere gange været under uddannelse og havde senest i 1994/95 gennemført merkonomstudiet. Han påbegyndte i oktober 1996 selvstændig virksomhed med etableringsydelse via A-kassen, men ophørte med virksomheden den 30. november 1997 - efter det oplyste på grund af økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Ansøgeren blev sygemeldt i januar 1998 og indgav i februar 1998 ansøgning om førtidspension. Kommunen meddelte ansøgeren afslag på ansøgningen. Kommunen godkendte efterfølgende ansøgeren til et fleksjob med løntilskud på 50 %.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag på førtidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgeren efter nævnets vurdering ville være i stand til at bestride et ikke rygbelastende arbejde med kontormæssige opgaver med mulighed for hensyntagen til hans helbredsgener. I vurderingen indgik også, at kommunen efter ansøgerens ansøgning herom havde godkendt ham til et fleksjob.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgeren ønskede oplyst, om kommunen kunne tilkende ham et fleksjob med løntilskud på 50 % (hvilket måtte betyde, at kommunen mente, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen), uden at give ham valget mellem at få et tilbud om fleksjob eller tilkendelse af førtidspension. Ansøgeren oplyste endvidere, at han allerede nu havde kraftige rygproblemer på grund af den måde, han gik på, og ifølge egen læge ville fortsat arbejde medføre en forværring af ryglidelsen. Han benyttede nu to krykstokke og kunne forvente at komme til at bruge kørestol, hvis han ikke skånede ryggen så meget som muligt. Ansøgeren mente desuden ikke, at kommunen kunne finde et fleksjob til ham, da der ikke fandtes en arbejdsgiver, der ville ansætte ham, fordi han havde mange sygedage, da der ikke fandtes et kontorarbejde, der ikke belastede hans ryg.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem godkendelse til fleksjob og tilkendelse af førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke havde ret til at få førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige grunde, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Ansøgerens erhvervsevne skønnedes heller ikke nedsat med mindst halvdelen efter en individuel, konkret vurdering, jf. § 14, stk. 3, nr. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren led af spastisk lammelse i begge ben, hvilket påvirkede hans gangfunktion og endvidere gav ømhed i lænden, formentlig som følge af gentagne vrid fra ansøgerens ustabile ben. Ansøgeren var desuden overvægtig og i behandling for depression. Efter det oplyste var der ikke forhold udover ansøgerens helbredsmæssige forhold, der påvirkede hans erhvervsevne.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige forhold, at hans sygdom ikke var af en sådan sværhedsgrad, som efter Ankestyrelsens praksis i lignende sager var en forudsætning for at få tilkendt forhøjet almindelig førtidspension.

Efter beskrivelsen af ansøgerens helbred skønnede Ankestyrelsen, at ansøgeren skulle have mulighed for at påtage sig erhvervsarbejde, der tog hensyn til skånebehovene som følge af hans helbredsforhold.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold, at kommunen havde godkendt ansøgeren til et fleksjob med løntilskud på 50 %, bevirkede, at han hermed tillige opfyldte betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at varighedsbegrebet i relation til fleksjob ikke forudsætter, at arbejdsevnen er stationær, men at det er en betingelse, at arbejdsevnen ikke kan øges gennem revalidering, og at nedsættelsen ikke er rent forbigående, mens tilkendelse af førtidspension på rent helbredsmæssigt grundlag forudsætter, at erhvervsevnen er varigt nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, og at der ikke er mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen, jf. § 15, i lov om social pension.

Ankestyrelsen skønnede desuden, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens erhvervsevne kunne forbedres gennem et fleksjob.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at det ved afgørelsen var forudsat, at kommunen fulgte det givne tilbud om fleksjob op med et konkret tilbud herom.