Ankestyrelsens principafgørelse U-7-99

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 110215-97:

En 52-årig fabriksarbejder, der siden 1986 havde været beskæftiget med at pakke trykflasker af forskellig størrelse forløftede sig den 10. oktober 1997 på en gasflaske.

I Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema havde sikrede anført, at han fik et smæld i ryggen ved løft af en gasflaske, der var tom. Sikrede oplyste, at en fyldt flaske vejede 12 kg, og at en tom flaske vejede 6 kg. Det var således en tom flaske han havde løftet, da han fik smerter i ryggen. Byrden var lettere end sikrede havde ventet.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende hændelsen som ulykkestilfælde, og lagt vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt at sikrede fik smerter i ryggen under løft af en gasflaske, når der ikke herudover indtraf noget usædvanligt.

I klagen og i senere breve anførte forbundet, at der skete noget usædvanligt, idet der blandt de fyldte flasker, der skulle løftes, pludselig var en tom, og sikrede havde fysisk indstillet sig på at løfte en fyldt flaske på 12 kg, men i stedet var vægten kun 6 kg. Den anvendte kraft til at flytte den tomme gasflaske var derfor alt for stor, hvilket medførte rygskaden.

På Ankestyrelsens forespørgsel oplyste arbejdsgiver, at det ikke var almindeligt, at der stod tomme flasker blandt de fyldte. Arbejdsgiver havde ikke kunnet finde årsagen til at den tomme flaske befandt sigblandt de fyldte. På fyldestationen var der en meget følsom lækage søger, således at alle flasker, hvor der var en utæthed ved ventilen blev frasorteret automatisk.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af hændelsen som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1. Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med håndtering af et større antal fyldte gasflasker, der vejede 12 kg, løftede en gasflaske, der viste sig at være tom, og alene vejede 6 kg. Som følge heraf anvendte sikrede for mange kræfter på at løfte flasken og dreje i ryggen, og fik et smæld i ryggen.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende belastning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til den normale arbejdssituation. Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at forskellen på vægten af den løftede byrde og vægten af den forventede byrde var beskeden. Det var ikke sandsynliggjort, at kroppens maksimale yde- eller belastningsevne skulle være overskredet ved den beskrevne hændelse.

At sikrede i forbindelse med hændelsen fik smerter i lænden, var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven.

Ankestyrelsen besluttede samtidig at tilbagesende sagen til Arbejdsskadestyrelsen til behandling og afgørelse af, om der var grundlag for at anerkende skaden som en pludselig løfteskade, jf. lovens § 9, nr. 3, jf. § 9 a. Der blev herved lagt vægt på, at det af sagen fremgik, at sikrede i en længere periode før løfteskaden i 1997 havde haft en del løftearbejde.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 101649-98:

En 32-årig postarbejder forløftede sig den 31. juli 1997, da hun var beskæftiget med sortering af tunge og ukurante pakker.

I Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema havde sikrede anført, at hun løftede en aksel-lignende pakke, men fejlvurderede vægten på pakken. Efter sikredes mening var årsagen til skaden, at hun troede, at pakken ville veje ca. 30 kg, men den viste sig at veje 8-10 kg.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde, og lagt vægt på, at der ikke skete noget usædvanligt, da sikrede løftede en pakke, udover at hun fik et smæld i højre underarm.

På Ankestyrelsens forespørgsel havde arbejdsgiver oplyst, at sikredes normale arbejde bestod i sortering af pakkeprodukter såvel maskinelt som manuelt, herunder transport af materiel (postcontainere). På skadetidspunktet var sikrede beskæftiget med håndsortering af pakker, der på grund af pakkernes beskaffenhed var en delvis manuel produktion, som bestod i at flytte pakker fra et rullebånd og placere disse i en postcontainer.

Sikrede oplyste herefter, at pakkernes vægt normalt vurderes ud fra den tommelfingerregel, at emner pakket med tyk plastik og med bred tape på 3,5 cm og emner pakket i kasser med bred tape, var tungere end de umiddelbart så ud til.

På skadedagen havde sikrede sorteret mange ukurante pakker, herunder mange aksler. Pakken lignede en kardanaksel efter indpakningen at se. Den var pakket i tykt plastik og havde 5 cm bred tape på. Pakken var ca. 70-75 cm lang. Som følge af pakkens udseende og indpakning anslog sikrede pakkens vægt til at ligge på omkring 30 kg, hvilket ikke var unaturligt. Men pakken vejede ikke det antagede, snarere tværtimod. Den vejede mellem 8 og 10 kg. Pakken var fejlindpakket, idet der ikke var nogen kardanaksel inde i beskyttelsesrøret, men derimod kun det grønne beskyttelsesrør. Ved løftet fik sikrede et smæk i underarmen og pakken røg op i luften. hvorefter sikrede fik smerter i armen.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede ved den anmeldte lejlighed var beskæftiget med sortering af ukurante pakker af meget forskelligstørrelse og vægt. Sikrede løftede med højre hånd en pakke på ca. 70 75 cm pakket i tyk plastik med bred tape. Sikrede anslog vægten til at være omkring 30 kg, men pakken viste sig at veje 8-10 kg, hvorfor den ved løftet røg op i luften. Sikrede fik herved et smæk i underarmen.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende belastning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til den normale arbejdssituation. Hændelsen gik således ikke ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på ved pakkesortering af ukurante pakker, hvor sikrede måtte forvente pakker af alle former og i alle vægtklasser. Sikrede måtte således være forberedt på, at der kunne komme pakker, som var lettere end de så ud til. Det var således ikke sandsynliggjort, at kroppens maksimale yde- eller belastningsevne skulle være overskredet ved den beskrevne hændelse.

At sikrede i forbindelse med hændelsen fik smerter i underarmen, var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven.

Ankestyrelsen bemærkede i øvrigt, at Arbejdsskadestyrelsen den 21. januar 1998 havde meddelt, at styrelsen havde besluttet at undersøge, om der var grundlag for at anerkende sagen som en pludselig løfteskade efter lovens § 9, nr. 3, jf. § 9 a.