Ankestyrelsens principafgørelse P-27-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 22, stk. 1, nr. 1 og § 22, stk. 1, nr. 4

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Sagen drejede sig om en 34-årig samlevende kvinde, der ophørte med arbejdet som dagplejemoder på eget initiativ i november 1995. I november 1996 var ansøger udsat for en whip-lash læsion, og hun var ikke i arbejde siden. I august/september var hun i arbejdsprøvning i 6 uger, men hun havde mange smerter og var kun i stand til at arbejde ca. 3½ time dagligt i gennemsnit.

Kommunen fandt det herefter ikke overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat og varslede sygedagpengenes ophør ved varighedsbegrænsningens indtræden med udgangen af december 1998. I mellemtiden anmodede ansøger om at få rejst en sag om førtidspension, og kommunen forlængede herefter dagpengeperioden, indtil der blev truffet afgørelse om ikke at rejse sag om førtidspension i slutningen af januar 1999.

Kommunen begrundede afslaget på påbegyndelse af sag om førtidspension med, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet. Der blev herved lagt vægt på, at arbejdsprøvningen havde været kortvarig, og at den kun var foregået på én arbejdsplads. Der blev endvidere lagt vægt på ansøgers alder og på varigheden af følgerne efter whip-lash traumet. Dertil kom at kommunen havde tilbudt ansøger at oprette et flexjob.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af samspillet mellem sygedagpenge, revalidering og pension.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over den 24. januar 1999.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger i august/september 1998 havde været i arbejdsprøvning i 6 uger, og efter det foreliggende om resultatet af arbejdsprøvningen var Ankestyrelsen enig med det sociale nævn i, at det ikke ved standsningen af dagpengeudbetalingen var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension. Der var derfor heller ikke mulighed for at forlænge dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger havde følger efter et whip-lash traume i 1996, men at hendes erhvervsevne ikke kunne anses for ubetydelig, og at alle muligheder for aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet. Den kortvarige arbejdprøvning kunne ikke føre til, at det på nuværende tidspunkt måtte konkluderes, at der ikke ville kunne findes andre beskæftigelsesmuligheder til ansøger. Ankestyrelsen var herved opmærksom på, at kommunen havde tilbudt ansøger at oprette et flexjob, jf. § 71 i lov om en aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at kommunen ikke havde været forpligtet til at forlænge dagpengeperioden efter varighedsbegrænsningens indtræden, da det på dette tidspunkt alene overvejedes, men ikke var besluttet at påbegynde en sag om førtidspensionpension.