Ankestyrelsens principafgørelse P-24-99

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

01-06-2012

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 28, stk. 2, § 39, stk. 2, § 39, stk. 3 og § 42

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 39, stk. 2, nr. 1 og § 39, stk. 4

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 25, stk. 1, nr. 1, § 38, stk. 2, § 38, stk. 3 og § 42

Note:

Afløst af Principafgørelse 104-12

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 201783-98

Sagen drejede sig om en person, der var blevet tilkendt mellemste førtidspension i december 1995. Hun modtog i februar 1997 et erstatningsbeløb vedrørende et ulykkestilfælde i 1992. Ved erstatningsudbetalingen blev der udover erstatningsbeløbet udbetalt renter for en 5-årig periode på ialt ca. 361.800 kr.

Nævnet fandt ligesom kommunen, at førtidspensionen skulle have været omregnet fra 1. marts 1997 som følge af renteudbetalingen af erstatningsbeløbet, jf. lov om social pension § 39, stk. 2. Herved blev lagt vægt på, at renteindtægten var skattepligtig kapitalindkomst, som skulle indgå i pensionsberegningen, jf. lov om social pension § 28, stk. 1, nr. 1.

Nævnet fandt endvidere, at renteindkomsten var en éngangsindtægt af en sådan størrelse, at det var mest1/4 korrekt at henføre indtægten til en 12 måneders periode, begyndende fra det tidspunkt, hvor pensionisten havde beløbet til rådighed, uanset at pensionisten i skattemæssig henseende fik beløbet tilbageført til beskatning i de indkomstår, som renteindtægten vedrørte. Herved blev lagt vægt på, at førtidspension var en indkomstafhængig forsørgelsesydelse. Det fandtes derfor mest korrekt at foretage indtægtsfradraget i pensionen på det tidspunkt, hvor pensionisten havde den samtidige indtægt til rådighed til at dække sine forsørgelsesudgifter, jf. principperne i Ankestyrelsens afgørelse, SM P-7-98.

Nævnet var opmærksom på, at Ankestyrelsen i afgørelse SM P-11-98 fandt, at et overført virksomhedsoverskud skulle indgå i pensionsberegningen i det indtægtsår, hvor det var henført til beskatning. Da dette år imidlertid svarede til det år, hvor beløbet var til rådighed, fandt nævnet, at denne afgørelse ikke kunne føre til andet resultat end det, der følger af SM P-7-98, der direkte vedrører et engangsbeløb.

Nævnet fandt imidlertid, at der ikke i pensionsloven var hjemmel til at omberegne pensionen efter reglerne i pensionslovens § 39 med tilbagevirkende kraft. Uanset at det i dette tilfælde hovedsageligt skyldes pensionistens manglende oplysninger, at omberegningen ikke kunne foretages med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionisten fik rådighed over beløbet, kunne kommunen derfor kun kræve den for meget udbetalte pension tilbagebetalt, hvis betingelserne derfor var opfyldte, jf. pensionslovens § 42 og SM P-11-98.

Nævnet fandt derfor, at kommunen skulle tage stilling til, om den for meget udbetalte pension kunne anses for modtaget uberettiget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen fandt, at førtidspensionen skulle omregnes med virkning fra den 1. marts 1997 som følge af udbetalingen af renter af erstatning i februar 1997, jf. lov om social pension § 39, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt desuden, at rentebeløbet måtte betragtes som en éngangsindtægt af en sådan størrelse, at det var mest korrekt at henføre den til en 12 måneders periode.

Begrundelsen var, at skattepligtig kapitalindkomst indgik i indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension efter § 28 i lov om social pension, og at der ikke kunne bortses fra beløbet ved beregning af førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at fastsættelsen af indtægtsgrundlaget skete på grundlag af de samme indtægtsbegreber, som lå til grund for beregning af indkomst efter skattelovgivningens regler, men at pensionen skulle beregnes på et så aktuelt grundlag som muligt, fordi pensionen var beregnet til at dække det løbende forsørgelsesbehov.

Indtægten indgik således i beregningsgrundlaget på det tidspunkt, hvor den var til rådighed for pensionisten.

Det forhold, at renterne efter ansøgning fra pensionisten af skattemyndighederne var henført til de respektive skatteår med deraf følgende ændring af pensionistens tidligere skatteansættelse for perioden 1992 til 1997 kunne derfor ikke give grundlag for en efterregulering af pensionen med en fordeling af renteløbet på de enkelte år.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen var desuden enig med nævnet i, at der ikke i pensionslovens § 39, stk. 3, var hjemmel til efterregulere for meget udbetalt pension med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fremgik af § 39, stk. 3, at omregning skete med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.

Da omberegning først var sket på et senere tidspunkt, kunne et eventuelt tilbagebetalingskrav kun gøres gældende, hvis betingelserne for tilbagebetaling var opfyldt, jf. pensionslovens §§ 41 og 42.

Ankestyrelsen tiltrådte således også det sociale nævns afgørelse om sagens hjemvisning til kommunen til afgørelse af, om betingelserne for at forlange tilbagebetaling efter ovennævnte bestemmelser havde været opfyldt.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 600100-99

Sagen drejede sig om en person der modtog folkepension, og som i juli 1997 med midler, der indestod på bankkonto, købte statsobligationer for nominelt 650.000 kr. Der udbetaltes kun rente én gang årligt, første gang 15. februar 1998. Ved købet betaltes vederlag for vedhængende renter.

I henhold til ligningslovens § 5 C fradrages normalt vederlaget for vedhængende renter ved opgørelsen af ægtefællernes renteindtægter i det indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling.

Nævnet fandt at den årlige rente af 4 % statsobligationer fra den 1. august 1997 skulle medregnes i beregningsgrundlaget, selv om renten først kom til udbetaling den 15. februar 1998.

Nævnet bemærkede, at der ikke altid var overensstemmelse mellem den periodisering, som skattevæsenet foretog til brug for skatteansættelsen, og den periodisering pensionsmyndighederne foretog til brug for pensionsberegningen, idet pensionen skulle beregnes på baggrund af pensionistens økonomiske forhold og i princippet på så aktuelle forhold som muligt, så pensionisten sikres et eksistensgrundlag.

Nævnet anførte endvidere, at da der var tale om (om-) investering af formuen, fandt nævnet, at hele den årlige rente af 4 % statsobligationer skulle medtages i beregningsgrundlaget pr. 1. august 1997. Nævnet lagde herved vægt på, at pensionistens optjening af renter påbegyndes ved erhvervelsen. Nævnet fandt ikke det kunne føre til et andet resultat, at renten først udbetaltes op til et år senere.

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregning af pension på grundlag af forventet indtægt først skulle medregnes renteindtægt af statsobligationer i den forventede indtægt fra tidspunktet for udbetalingen af renteindtægten og ikke allerede fra tidspunktet for købet af statsobligationerne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionen var en forsørgelsesydelse, principielt baseret på så aktuelle forhold som muligt. Ankestyrelsen henviste herved til pensionslovens § 39, stk. 2, nr. 1), hvorefter pension omregnes, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at pensionen var beregnet på grundlag af forventet indtægt fra 1. januar 1997, at pensionisten havde købt statsobligationer i juli 1997, at pensionisten havde underrettet kommunen om købet af statsobligationer den 27. januar 1998, samt at den årlige renteudbetaling skete den 15. februar 1998.

Ankestyrelsen fandt herefter, at pensionen skulle omregnes med virkning fra den 1. marts 1998, idet renteindtægten af statsobligationerne fra dette tidspunkt skulle medregnes i den forventede indtægt.

Endvidere fandt Ankestyrelsen, at der var ret til at få pensionen omregnet med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for købet af statsobligationer, dvs. fra 1. august 1997. Der blev henvist til pensionslovens § 39, stk. 3, 2. punktum, hvoraf det fremgår, at hvis oplysning om ændringer, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne. Det blev anført, at omregning tidligst kunne ske med virkning fra indtægtsændringen, og at der i den forbindelse ikke kunne tages hensyn til, at ændringen skattemæssigt fik betydning for hele skatteåret 1997.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.