Resume:
Ved afgørelsen af om der var tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver, var vurderingsgrundlaget det senest foreliggende regnskab. Der kunne ikke lægges vægt på et udarbejdet budget for det år, hvor sygemeldingen skete.
Resume:
Ved afgørelsen af om der var tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver, var vurderingsgrundlaget det senest foreliggende regnskab. Der kunne ikke lægges vægt på et udarbejdet budget for det år, hvor sygemeldingen skete.
Der er kommet nye regler på området
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 1, stk. 4
En børnehave, der var godkendt efter forsøgsbestemmelsen i § 138 b i den dagældende bistandslov, søgte om refusion for udbetalt løn til en medarbejder for 1 dags sygefravær den 9. december 1997.
Institutionen blev ledet og drevet af forældrene. Det var ikke en selvejende institution, og der var ikke egentlig overenskomst med kommunen, som gav et tilskud på 4.400 kr. pr. år pr. barn hjemmehørende i kommunen. Herudover blev der givet tilskud til husleje.
I børnehaven gik der også børn fra andre kommuner, herunder fra kommuner som ikke gav tilskud. I sidstnævnte tilfælde måtte forældrene betale den fulde udgift.
Kommunen, som havde fået oplyst, at egenbetalingen i regnskabet for 1997 var større end det kommunale tilskud, ydede refusion som ansøgt. Kommunen meddelte dog samtidig til orientering, at børnehaven i 1998 måtte betragtes som en offentlig institution, idet det kommunale tilskud ifølge budgettet for 1998 var større end forældrebetalingen. Der ville derfor ikke være ret til refusion.
Dagpengeudvalgets sekretariat indhentede regnskab for året 1997. Det fremgik heraf, at i 1997 udgjorde de samlede udgifter 194.774,18 kr. Huslejetilskud (34.000 kr.) og driftstilskud (69.412,75 kr.) udgjorde ialt 103.412 kr.
I budgettet for 1998 var der regnet med udgifter på 202.940 kr., mens driftstilskud og huslejetilskud var sat til henholdsvis 74.000 kr. og 35.000 kr., dvs. ialt 109.000 kr.
I anken blev det gjort gældende, at det i praksis ikke ville være gældende, at det kommunale tilskud oversteg forældrebetalingen, da der på det tidspunkt var 8 børn i børnehaven, som ikke var bosiddende i kommunen, men i nabokommunerne. Børnehaven modtog derfor ca. 16.000 kr. mindre i kommunalt tilskud til disse børn, og forældrebetalingen var tilsvarende højere. Det blev efterfølgende oplyst, at en af de andre kommuner havde besluttet at yde tilskud til kommunens børn.
Dagpengeudvalget fandt, at børnehaven måtte anses for offentlig arbejdsgiver efter dagpengeloven.
Offentlige arbejdsgivere efter dagpengeloven er offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige midler, jf. dagpengelovens § 1, stk. 4.
Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i hele fraværsperioden, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, § 3, stk. 4 og § 25, stk. 2.
Dagpengeudvalget lagde til grund, at spørgsmålet om offentlig eller privat arbejdsgiver måtte afgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab, dvs. her regnskabet for 1997.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at de samlede udgifter i 1997 udgjorde 194.774,18 kr., mens de kommunale tilskud udgjorde ialt 103.412 kr. og således dækkede mere end 50% af udgifterne.
Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse, men med ændret begrundelse.
Dato for underskrift
15.01.1999
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 3 § 25 § 1 § 138b
Journalnummer
700584-98