Ansøger, der var 27 år, havde været sygemeldt siden september 1997, hvor han pådrog sig et alvorligt kranietraume.
Ifølge en neuropsykologisk undersøgelse foretaget sommeren 1998 var ansøger præget af manglende indsigt i egen situation, ligesom der var tegn på indlærings- og hukommelsesmæssige problemer samt nedsat koncentrationsevne. Han formåede ikke selvstændigt at strukturere sin hverdag, og han anvendte uhensigtsmæssige problemløsningsstrategier.
Kommunen bevilgede den 23. september 1998 forundersøgelse og et 6-9 måneders genoptræningsophold på et bo- og værested for unge hjerneskadede, da der fandtes at være behov for et helhedsorienteret tilbud til ansøger med henblik på at afklare muligheder og ressourcer i forhold til hans sociale og beskæftigelsesmæssige situation. Han blev endvidere vurderet til at være revalidend, jf. aktivlovens § 46, og der var tale om et afklarende forrevalideringsforløb.
Kommunens dagpengekontor meddelte samtidig, at man ikke fandt grundlag for at forlænge dagpengeperioden efter bestemmelserne herom i dagpengelovens § 22. Dagpengeudbetalingen ville derfor ophøre den 30. september 1998. Kommunen begrundede afgørelsen med, at det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, da ansøger var i et afklarende forløb. Da der ikke kunne siges noget konkret om, hvad der skulle iværksættes, kunne det efter dagpengekontorets opfattelse heller ikke siges, at det var overvejende sandsynligt, at revalidering skulle iværksættes.
Et center for hjerneskadede fremsendte i december 1998 forundersøgelsesresultatet vedrørende ansøger og meddelte, at man fandt ham velegnet til et 9 måneders ophold på bo- og værestedet, hvor der i strukturerede rammer kunne arbejdes med følgevirkningerne efter hjerneskaden.
Genoptræningsforløbet i bo- og værestedet kunne omfatte en nærmere afdækning af ansøgers funktionsniveau, træning af dagligdags planlægningsfunktioner, økonomitræning med mere. Der var desuden mulighed for - i samarbejde med bo- og værestedets arbejdsmarkedskonsulent - at etablere flere korterevarende praktikforløb, så han kunne få afdækket sine erhvervsmuligheder.
Et center for hjerneskadede orienterede samtidig kommunen om, at bo og værestedet er godkendt af Socialministeriet og af amtskommunen som opholdssted efter § 49 i lov om social service. Betalingen konteres efter denne paragraf, hvilket indebærer 50% refusion fra amtskommunen. I tilfælde, hvor eleven er fyldt 18 år ved opholdets begyndelse, anvendes § 91, jf. § 49 i nævnte lov.
Det sociale nævn fandt, at ansøger fortsat var berettiget til udbetaling af dagpenge efter den 30. september 1998, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen havde fundet, at ansøger var omfattet af aktivlovens § 46, og at der var bevilget ham ophold på bo- og værestedet, hvor der tillige skulle foregå en arbejdsprøvning.
Der var efter nævnets opfattelse tale om et afklarende forløb med henblik på at opnå et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en plan for, hvilke revalideringstiltag det herefter var realistisk at iværksætte.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at der var afgørende forskel på at blive godkendt som revalidend i henhold til aktivlovens § 46, og det at revalidering i henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 var overvejende sandsynlig.
Baggrunden for bevilling af ophold på bo- og værestedet var såvel behandling som afklaring vedrørende ansøgers arbejdsmæssige formåen med henblik på fleksjob, evt. pension. Eneste mulighed for betaling af opholdet var - efter kommunens opfattelse - aktivlovens § 46.
Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen supplerende oplysninger om bo- og værestedet.
Det fremgik heraf, at bo- og værestedet er et behandlings- og genoptræningstilbud, der udelukkende retter sig mod unge hjerneskadede. Der er tale om en selvstændig bo-enhed for unge med det formål at gøre dem i stand til at klare sig selv i egen bolig eller bofællesskab, og føre et selvstændigt voksenliv med så få støtteforanstaltninger som muligt. I projektet indgik følgende tilbud: intellektuel træning og genoptræning, fysioterapi, psykoterapi, ADL træning, socialrådgivning, lægeundersøgelser, talepædagog, botræning, social- og praktisk træning, fritid og samvær, samt uddannelse/erhvervsvurdering.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, samt om ophold på bo- og værestedet kunne anses for at være en revalideringsforanstaltning, der var omfattet af § 47 i lov om aktiv socialpolitik.
