Ankestyrelsens principafgørelse O-25-99

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 7

Ansøger, der i 1994 havde fået tilkendt højeste førtidspension på grund af en alvorlig bindevævslidelse, ønskede i slutningen af 1996 at genoptage sine tidligere afbrudte studier. Han gjorde gældende, at hans liv ville få fornyet indhold, hvis han forsøgte at tage de afsluttende eksaminer. Han søgte i denne forbindelse kommunen om hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7, til gennemførelse af studiet.

Det fremgik af en speciallægeerklæring, at ansøger ikke ville kunne klare erhverv nu eller fremover. Revalidering fandtes ikke hensigtsmæssig. Speciallægen støttede, at ansøger fik mulighed for at få hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7.

På baggrund af oplysningerne i speciallægeerklæringen skønnede kommunen, at ansøger ikke var omfattet af bistandslovens § 43, stk. 1, og dermed heller ikke berettiget til hjælp efter lovens § 43, stk. 7.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede sin afgørelse med at hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7, forudsætter, at ansøger opfylder tildelingskriterierne efter lovens § 43, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger var tilkendt højeste førtidspension, idet revaliderings- og pensionsnævnet havde fundet erhvervsevnen nedsat til det ubetydelige. Ansøger havde desuden klart tilkendegivet, at hans intention med at studere var en højnelse af hans livskvalitet. Nævnet fandt ikke, at revalideringsbestemmelserne fandt anvendelse i den givne situation i forbindelse med en aktivitet, der alene tjente til højnelse af ansøgers livskvalitet.

Nævnet bemærkede, at ansøger i givet fald kunne ansøge om hjælp til de omhandlede udgifter efter reglerne for personligt tillæg.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde ansøger bl.a. gældende, at han ikke forstod, at kommunen benyttede ordet revalideringsstøtte, idet han på intet tidspunkt havde søgt revalidering.

Formålet med at genoptage studiet skete i forlængelse af ansøgers ønske om at genoptræne de mentale færdigheder samt at forsøge at få struktur på sin indtil da meningsløse hverdag.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der efter bistandslovens § 43, stk. 7, kan ydes hjælp til dækning af udgifter ved et studie, som alene følges for at højne ansøgers livskvalitet, og som derfor ikke tænkes benyttet til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 7, til dækning af udgifter i forbindelse med hans studium, da han ikke var omfattet af bistandslovens § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger modtog højeste førtidspension på grund af en alvorlig lidelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at egentlig revalidering ifølge de lægelige oplysninger ikke kunne anses for hensigtsmæssig, og at ansøger efter det oplyste alene fulgte studiet for at højne sin livskvalitet.

Da der således ikke lå et forsørgelsesmæssigt hensyn til grund for den ansøgte hjælp, fandt Ankestyrelsen, at ansøger ikke var omfattet af personkredsen i lovens § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Det tilføjedes endvidere, at ansøger havde mulighed for at søge hjælp til uddannelsen efter reglerne om personligt tillæg, jf. lov om social pension § 17, stk. 1.