Ansøger der var 25 år, fik den 30. juni 1997 et vrid i ryggen under sit arbejde som pædagogmedhjælper. Hun var herefter sygemeldt frem til 11. august 1997 på grund af smerter og igen fra 15. september og frem til hun startede på pædagoguddannelsen i februar 1998. Hun modtog Statens Uddannelsesstøtte.
Hun søgte herefter kommunen om hjælp efter bistandslovens § 43 til uddannelsen. Det fremgik af oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold, at hun led af lændesmerter, og at hun burde undgå stærkt rygbelastende arbejde.
Kommunen fandt, at ansøger var omfattet af bistandslovens § 43, men ikke til pædagoguddannelsen, da arbejdet som pædagog ikke kunne tilgodese hendes skånebehov. Der henvistes også til, at ansøger efter sin sygemelding ikke blev i stand til at genoptage arbejdet som pædagogmedhjælper ligesom uddannelsesstederne ligefrem advarede mod at uddanne personer med rygproblemer til pædagoger.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at det havde taget til efterretning, at kommunen havde fundet, at ansøger var omfattet af den personkreds, der kunne få hjælp i henhold til bistandslovens § 43, stk. 1. Nævnet havde ved vurderingen af, hvorvidt der forelå en realistisk erhvervsplan ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at pædagoguddannelsen ikke var et hensigtsmæssigt valg.
Nævnet var enig med kommunen i, at ansøgers valg af pædagoguddannelsen var betænkelig, selv om hendes rygproblemer var aftaget, og selv om hun havde gjort gældende, at hun ved fortsat behandling og træning mente at kunne tage fornødent hensyn såvel under uddannelsen som i en fremtidig arbejdssituation. Det måtte som hovedregel frarådes, at personer med rygproblemer søgte ind til pædagogområdet, idet rygskånende hensyn erfaringsmæssigt ikke kunne tilgodeses fyldestgørende inden for dette arbejdsområde. Der var korrekt, at hensynet til skiftende arbejdsstillinger tilgodesås ved pædagogarbejde, men på en lang række områder kunne hensynet til at undgå løfte- og vridskader dårligt tilgodeses.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det fremgår af SM O-41-95, at en kommune havde bevilget revalideringsydelse til pædagoguddannelsen, samt at ansøger var vidende om, at der også i andre kommuner blev bevilget dette. Det blev endvidere anført, at nogle kommuner vurderede udfra den enkeltes situation, herunder hvor omfattende rygproblemerne var. Andre kommuner indtog åbenbart den holdning, at ryglidelser var lig med ingen pædagoguddannelse. Ansøger anførte yderligere, at hun ikke havde planer om at finde arbejde inden for børnehaveområdet, samt at hendes SU klippekort udløb 11 måneder før uddannelsens afslutning.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kommunens afgørelse var ulovlig eller åbenbart urimelig for så vidt angik skønnet over, at pædagoguddannelsen ikke var forenelig med ansøgers dårlige ryg og i forbindelse hermed, om den foreliggende erhvervsplan var realistisk, når det ønskede erhverv kunne medføre rygbelastende arbejde.
