Ankestyrelsens principafgørelse A-24-99

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 60

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 51

Ansøger, der var gift, var bevilget revalideringshjælp til et uddannelsesforløb på en teknisk skole til tandklinikassistentuddannelsen. Ifølge kommunens oplysninger var der tale om et skoleforløb fra oktober 1997 til marts 1998, hvorefter der ville være tale om en praktikperiode hos en tandlæge, hvor kommunen ville supplere elevlønnen med løntilskud op til fagets mindsteløn.

Af kommunens oplysninger fra marts 1998 fremgik det, at ansøger nu havde bestået 2. skoleperiode og været i en uges praktik, som var forløbet godt. Der skulle nu søges praktikplads, hvilket hun havde gjort inden for den sidste periode. Hvis det ikke lykkedes at finde en praktikplads, var der en mulighed for, at hun kunne få praktikkompenserende undervisning.

Det fremgik, at ansøger skulle starte på skolepraktik den 1. september 1998. Hun skulle være der i ca. 2 år afbrudt af kortvarige skoleophold. Hun ville få udbetalt en elevgodtgørelse på 7.200 kr. brutto, der ville blive modregnet i revalideringsydelsen.

Hun anmodede efterfølgende om at få udbetalt mindstelønnen i henhold til aktivlovens § 60. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen om udbetaling af mindsteløn. Kommunen bemærkede, at for at få denne løn udbetalt, skulle man være over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere have haft tilknytning til arbejdsmarkedet, eller have forsørgerpligt overfor børn.

Kommunen vurderede, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn. Hun havde i 1995 haft et ansættelsesforhold, hvor hun arbejdede 4 timer pr. dag, og i den forbindelse modtog hun også supplerende kontanthjælp. Det vurderedes ikke, at dette ansættelsesforhold berettigede til lønudbetaling.

Ansøger klagede til det sociale nævn over kommunens afgørelse. I klagen anførtes det, at hun var 42 år, havde arbejdet omkring 15 måneder som støttepædagog, var gift og havde familie. Endvidere henviste hun til, at flere af hendes holdkammerater modtog den mindste overenskomstmæssige løn under skolepraktikken.

Nævnet fandt, at ansøger opfyldte betingelserne for at få støtte efter mindstelønsreglerne i henhold til aktivlovens § 60 under hendes uddannelse til klinikassistent.

Nævnet ændrede således kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger var udover den almindelige uddannelsesmæssige alder, at hun var forsørger, og at kommunen havde oplyst, at hun tidligere havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og denne tilknytning af hende var oplyst til en varighed af ca. 15 måneder.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at kommunen vurderede, at ansøger ikke var berettiget til fagets mindsteløn på grund af, at hun i forbindelse med udøvelse af jobbet fik suppleret lønnen op til kontanthjælpsniveauet, og at hun derfor ikke havde haft en indtægt, der på noget tidspunkt havde oversteget kontanthjælpen.

Kommunen oplyste under sagens behandling til Ankestyrelsen, at ansøger pr. 1. september 1999 var ansat om ordinær elev.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en elevgodtgørelse kan suppleres op til fagets mindsteløn under praktikpladskompenserende undervisning.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger på ansøgningstidspunktet ikke havde været berettiget til at modtage løntilskud under sin uddannelse under skolepraktikordningen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det var en betingelse for at modtage løntilskud under mindstelønsordningerne, at der var tale om optræning eller uddannelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver med løn efter lov om aktiv socialpolitik § 61, jf. § 60.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren, jf. lovens § 62.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at skolepraktikordningen ikke kunne anses for at være en uddannelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver med løn, uanset at uddannelsen foregik efter samme retningslinier som i virksomhedspraktikken. Der var herunder lagt vægt på, at under skolepraktikordningen havde deltagerne elevstatus i forhold til lovgivningen og modtog elevgodtgørelse, hvoraf der ikke betaltes ATP og arbejdsmarkedsbidrag. I virksomhedspraktikken havde deltagerne lønmodtagerstatus og modtog elevløn, hvoraf der betaltes ATP og arbejdsmarkedsbidrag.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Dette medførte dog ikke, at ansøger skulle betale det tilbage, som hun havde modtaget i henhold til nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at der ifølge kommunens oplysning forelå en ny situation pr. 1. september 1999, og sagen hjemvistes derfor til kommunen med henblik på afgørelse af, om der kunne udbetales løntilskud op til niveauet for mindstelønnen fra dette tidspunkt.

Ankestyrelsen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der ikke efter ordlyden i aktivlovens § 60 vedrørende de øvrige betingelser er holdepunkter for, at alle tre betingelser skal være opfyldt.

Ankestyrelsen gjorde endvidere opmærksom på, at det var en betingelse for at modtage løntilskud op til fagets mindsteløn, at ansættelsen som ordinær elev pr. 1. september 1999 var for restlæretiden, og at ansøger fra dette tidspunkt var ude af skolepraktikordningen.