Ankestyrelsens principafgørelse C-15-99

1999

Resume:

Ansøger, som ikke kunne færdes alene på grund af angstneurose/panikangst, var ikke berettiget til ledsageordning, fordi ordningen ikke omfatter nedsat funktionsevne på grund af sindslidelse.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 78, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 97

Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap - pkt. 93

Ansøger var en 60-årig kvinde, som led af panikangst, angstneurose og et ikke diagnosticeret træthedssyndrom. Hun modtog mellemste førtidspension og 4 timers ugentlig hjemmehjælp til indkøb og rengøring. Ansøger havde anmodet kommunen om en ledsageordning på grund af frygt for at færdes alene. Ansøger ønskede ledsagelse til forskellige kurser.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på ledsageordning med den begrundelse, at ledsageordningen ikke omfatter personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Nævnet lagde vægt på, at ansøger led af panikangst og angstneurose. Nævnet havde samtidig bemærket sig, at kommunen ville kontakte ansøger med henblik på orientering om muligheden for at søge om støtte- og kontaktperson i henhold til servicelovens § 80 til personer med sindslidelse.

I ansøgers klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det er modsætningsfyldt, at ledsagelse efter loven kan ydes til personer med nedsat psykisk funktionsevne, men efter bekendtgørelsen ikke omfatter personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse.

Det var endvidere anført, at hjemmehjælpen ikke kunne benyttes til ledsagelse, da ansøger aldrig præcist vidste, hvornår hjemmehjælpen kom. På grund af angstneurose og panikangst havde det ikke kunnet lade sig gøre, at ansøger sammen med en støtte-og kontaktperson kunne besøge et kontaktcenter og et værested. Ansøger havde problemer med at deltage i undervisning, kurser eller andre tilbud, idet ét af de største problemer var, at hun ikke turde forlade lejligheden alene, ligesom hun slet ikke turde tage offentlige transportmidler. Ansøger havde været nødt til at tage taxa, når det var tvingende nødvendigt, men hun havde ikke altid mødt forståelse for, at hun f.eks. skulle køres "helt til døren".

Nævnet anførte, at ansøger modtog mellemste førtidspension på grund af panikangst/angstneurose, hvilket måtte defineres som en sindslidelse, et begreb, der omfatter de lidelser, der er registreret i det officielle diagnosesystem, ICD-10. Nævnet fandt derfor, at ansøger faldt uden for personkredsen vedrørende servicelovens § 78, da hendes psykiske lidelse stillede nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning hos ledsageren.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en nærmere afgrænsning af personkredsen i servicelovens § 78, stk. 1, (nedsat psykisk funktionsevne), i forhold til bekendtgørelsens betingelser for ledsageordning, § 1, stk. 2, hvorefter ledsageordningen ikke omfatter personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til ledsageordning efter servicelovens § 78, stk. 1, jf. § 1 stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om betingelser for ledsageordning.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ordningen efter ordlyden i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen ikke omfatter personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgers nedsatte funktionsevne var forårsaget af angstneurose/panikangst. Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at denne lidelse i den gældende psykiatriske videnskab måtte betragtes som en sindslidelse samt at lidelsen i det officielle diagnosesystem, ICD-10 var registreret som sindslidelse.

Ansøger var således ikke omfattet af persongruppen for ledsageordningen.

Ankestyrelsen bemærkede med hensyn til det, der var anført i klagen om at ledsagelse efter § 78 i loven kan ydes til personer med nedsat psykisk funktionsevne, men efter bekendtgørelsen ikke omfatter nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse, at persongruppen med nedsat psykisk funktionsevne i serviceloven normalt omfatter en bred gruppe, som af forskellige grunde har nedsat funktionsevne, herunder også sindslidende. Men netop i forbindelse med ledsageordningen er der udtrykkeligt gjort en undtagelse, således at personer med nedsat funktionsevne på grund af sindslidelse ikke er omfattet af ledsageordningen. Bestemmelsen herom findes i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, som er fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 78, stk. 4.

Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at det fremgår af forarbejderne til loven og af Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998, at årsagen til denne undtagelse er, at arbejdet med denne persongruppe stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som kommunens ledsagekorps forudsættes at skulle have.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.11.1999

Offentliggørelsesdato

10.07.2013 Denne principafgørelse er kasseret den 21. december 2015, da den er erstattet af principafgørelse 78-15.

Paragraf

§ 97 § 80 § 78 § 1 § 1

Journalnumme

300122-99