Ankestyrelsens principafgørelse P-25-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14, stk. 3, nr. 2, § 14, stk. 3, nr. 3, § 14, stk. 7 og § 44, stk. 1

Sagen drejede sig om en pensionist, der ved afgørelse af 18. marts 1992 var tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2, med virkning fra 1. maj 1992. Efter dagældende bekendtgørelse om social pension skulle der ske genoptagelse af pensionsagen minimum hvert 5 år og senest ved pensionistens 50. år.

Ved genoptagelsen skulle der ske undersøgelse af, om pensionistens muligheder for erhvervsmæssig beskæftigelse var forbedret. Hvis dette ikke var tilfældet, bestod pensionsretten fortsat og der blev fastsat en ny 5 års periode. Efter det fyldte 50. år skulle der ikke længere automatisk fastsættes en ny frist for genoptagelse.

I forbindelse med udlægning af den fulde tilkendelseskompetence til kommunalbestyrelserne med virkning fra 1. juli 1998, indførtes en ændring af genoptagelsesreglerne i bekendtgørelsen. Fremover skulle der ske automatisk genoptagelse af pensioner tilkendt efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, mindst hvert 5 år frem til pensionistens 60. år.

Kommunalbestyrelsen i pensionistens kommune ønskede at få afklaret, om der skulle ske automatisk genoptagelse minimum hvert 5 år, også efter pensionistens fyldte 50. år, når der som i denne sag vartilkendt behovsbestemt pension før 1. juli 1998. Det var kommunalbe styrelsens opfattelse, at dette var tilfældet, med henvisning til, atder i den nye bekendtgørelse ikke var anført nogen overgangsbe stemmelser vedrørende dette spørgsmål.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af reglen om fastsættelse af kontrol i sager, hvor der var tilkendt førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 før 1. juli 1998, herunder om de nye regler om kontrolfastættelse, der trådte i kraft 1. juli 1998, skulle være gældende for sager, hvor der var tilkendt pension før denne dato. Der var henvist til Socialministeriets bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997, § 18, stk. 1, der trådte i kraft 1. juli 1998.

Indtil pensionsmodtagerens fyldte 60. år havde kommunalbestyrelsen ret til at beslutte genoptagelse og træffe afgørelse om frakendelseeller overflytning til anden pension efter reglerne herom i pensions lovens § 44, stk. 1, jf. § 14, stk. 7, såfremt der var sket væsentlige ændringer i pensionistens erhvervsevne mv.

I sager, hvor der var tilkendt pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, før 1. juli 1998, havde kommunalbestyrelsen derimod ikke pligt til at genoptage sagen efter reglerne i bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997, § 18.

Kommunen havde således ikke været forpligtet til at genoptage sagen om førtidspension efter § 18 i den nugældende bekendtgørelse om social pension.

Begrundelsen var, at ansøger ved afgørelsen af 18. marts 1992 havde fået tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, og var fyldt 50 år den 17. august 1993.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at bestemmelsen i § 18 i ovennævnte bekendtgørelse, hvorefter kommunalbestyrelsens pligt til at genoptage sager, hvor der var tilkendt pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, ikke længere var begrænset til pensionistens 50. år, alene gælder for sager, hvori der var tilkendt pension efter de nævnte bestemmelser efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. juli 1998.

Efter bestemmelsens § 60, stk. 6, skulle fristen , der var fastsat før bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. juli 1998, for genoptagelse af førtidspensionssager, opretholdes.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse, hvorefter kommunalbestyrelsen havde ret til at genoptage ansøgers sag om førtidspension, men ikke pligt til at genoptage sagen efter bekendtgørelsens § 18.