Ankestyrelsens principafgørelse U-6-99

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 1

Note:

*) Se SM U-11-97

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - 108415-97:

En 45-årig lærer deltog i en volleyballkamp, hvor en medspiller, der stod foran sikrede ved en

servmodtagelse sagde: "Jeg har. " Imidlertid dukkede medspilleren sig i sidste øjeblik, hvorfor sikrede forsøgte at gå efter bolden. Han bevægede sig hurtigt fremad, men i det samme bristede den venstre achillessene. Sikrede havde oplyst, at det var muligt, at han var gledet lidt i svedaflejringer på gulvet.

Ved afgørelse af 11. september 1997 havde Arbejdsskadestyrelsen afvist at anerkende skaden som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at det ikke var overvejende sandsynligt, at der har været tale om en udefra kommende påvirkning, da sikrede fik en achillesseneruptur i forbindelse med volleyballspil. Sportsskader, hvor fald etc. ikke kan antages at være en helt ualmindelig del af sportsudøvelsen, er undtaget fra nedsættelse af skadelidtes bevisbyrde til den udefra kommende påvirkning, d.v.s. der skal være tale om hændelser, der klart er helt ud over, hvad der kan forventes i den aktuelle sportsudøvelse.

I klagen havde sikredes advokat henvist til en dom fra Østre Landsret af 5. januar 1998, hvor en fingerskade som følge af, at sikrede blev ramt af en bold, som han prøvede at standse, blev anerkendt som et ulykkestilfælde (2 dommere mod 1). Efter advokatens opfattelse fremgik det af dommen, at det må anerkendes som en ulykke, hvis følgen er værre end man må påregne. Efter advokatens opfattelse måtte dette i den konkrete sag føre til anerkendelse.

Til brug for sagen havde Ankestyrelsen indhentet en erklæring fra et øjenvidne, der oplyste, at spilleren lige foran sikrede råbte: "Jeg har", men dukkede sig i sidste øjeblik. Dette medførte, at sikrede lynhurtigt og overraskende måtte bevæge sig fremad med det resultat, at han gled og vred om, hvorved skaden opstod. Årsagen til skaden var efter vidnets mening sikredes pludselige bevægelser - eventuelt kombineret med sved på banen. Der var vedlagt en skitse, der viste spillernes placering ved modtagelsen af serven og boldens bane.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte hændelse ikke kunne anerkendes som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.

Efter praksis kræver anerkendelse som ulykkestilfælde, at der sandsynliggøres en udefra kommende indvirkning. Der skal således påvises en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige udførelse.

Efter praksis kræver anerkendelse af en achillesseneruptur særligt, at der sandsynliggøres en belastning, som er egnet til at medføre en senebristning, f.eks. et slag eller spark direkte på achillessenen. Efter lægefaglig erfaring kan bristning af en achillessene således opstå uden påviselig ydre vold hos normale utrænede eller overtrænede personer under pludselige afsæt. At man i forbindelse med hændelsen eventuelt glider kan normalt ikke medføre en tilstrækkeligt voldsom belastning til at forårsage bristning af en sund achillessene.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede som lærer deltog i en volleyballkamp, hvor medspilleren, der stod foran sikrede ved en servmodtagelse, sagde: "Jeg har. " Imidlertid dukkede medspilleren sig i sidste øjeblik, hvorfor sikrede forsøgte at gå efter bolden. Sikrede bevægede sig hurtigt fremad, men i det samme bristede hans venstre achillessene. Det var muligt, at han var gledet lidt i svedaflejringer på gulvet.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende belastning, der gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i den beskrevne spillesituation, hvor sikrede satte af for at modtage en bold under en volleyballkamp.

At sikrede i forbindelse med hændelsen pådrog sig en achillesseneruptur i forbindelse med et afsæt, var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven. At sikrede eventuelt gled lidt i noget sved på banen kan ikke ændre dette. Der var således ikke sandsynliggjort en udefra kommende belastning, der kan antages at medføre en bristning af en sund achillessene.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Advokaten havde henvist til en landsretsdom om en fingerskade under vandpolospil, og anført, at dette var udtryk for retspraksis. Ankestyrelsen henviste til en højesteretsdom trykt i UfR 1979, side 70, hvor en achillesseneruptur blev afvist som et ulykkestilfælde under en badmintonkamp, selvom forsikrede muligvis var gledet lidt.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 109372-97:

En 25-årig skiguide kørte i forbindelse med forberedelse af en picnic for gæsterne på et skisportssted langsomt på ski ned ad en almindelig blå piste. Da den venstre ski ramte en sne- eller isklump og krydsede den højre ski faldt han, og i forbindelse hermed forvred han venstre knæ.

Ved afgørelse af 23. oktober 1997 havde Arbejdsskadestyrelsen anerkendt hændelsen som et ulykkestilfælde, og lagt vægt på, at sikrede var udsat for en pludselig og uventet påvirkning, da han stod på ski, og der var ispletter på pisten, så han forvred knæet.

I klagen havde selskabet anført, at det ikke kan betegnes som usædvanligt, at der var ispletter på en skiløjpe. Det må desuden forventes, at en skiguide/lærer ikke bevæger sig ud på en løjpe, hvis der er for meget is og den dermed er farlig. Selskabet havde tillige henvist til, at Arbejdsskadestyrelsen var blevet bedt om at undersøge sikredes ansættelsesforhold nærmere, hvilket tilsyneladende ikke var sket.

I et brev til Ankestyrelsen havde sikrede anført, at han deltog i opsætningen af en picnic oppe i terrænet, hvilket kun blev gennemført ved høj solskin og ingen blæst. Han kørte ned til picnic stedet, ad en nem, blå piste, som han tidligere havde kørt ned ad flere gange den morgen. Tempoet ned ad denne piste var sløvt, da han kørte ned i plov for ikke at beskadige madvarerne i rygsækken.

Skispidserne krydsede hinanden, da en sne- eller isklump gav modstand mod den venstre ski. Da den var dækket af lidt sne havde han ikke mulighed for at se denne klump (ca. på størrelse med en ishockey puck). Han antog, at pistemaskinen, der havde præpareret pisten, måtte have revet klumpen fri. Efter sammenstødet med klumpen krydsede den venstre ski ind foran den højre, hvorved han faldt og vred om på venstre knæ.

Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ligesom ved andre hændelser, der anmeldes som ulykkestilfælde, skal der ved faldskader inden for skiløb foretages en vurdering af sagens konkrete momenter efter indhentelse af tilstrækkelige oplysninger om hændelsens forløb. Der skal herefter foretages en vurdering af, om der er sandsynliggjort en udefra kommende indvirkning, forstået som en usædvanlig afvigelse i forbindelse med den beskrevne hændelse.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sikrede som ansat skiguide i forbindelse med forberedelse af en picnic for gæsterne på et skisportssted kørte langsomt på ski ned ad en almindelig blå piste i god sigtbarhed. Da den venstre ski ramte en sne- eller isklump og krydsede den højre ski faldt han, og i forbindelse hermed forvred han venstre knæ.

Ankestyrelsen vurderede, at sikrede var antaget til at arbejde for rejsebureauet på skadestidspunktet, jf. lovens § 1, stk. 1.

Efter Ankestyrelsens vurdering var der ligeledes dokumenteret en pludselig og udefra kommende indvirkning i form af en usædvanlig afvigelse, der gik ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den omhandlede arbejdssituation.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - 108893-98:

En 47-årig ungdomsskolelærer instruerede en gruppe ungdomsskoleelever i alpint skiløb i Østrig. I forbindelse med en undvigemanøvre faldt sikrede og forvred begge knæ.

Ved afgørelse af 18. september 1998 havde Arbejdsskadestyrelsen afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt til at anerkende sagen, at sikrede pådrog sig en dobbeltsidig knæskade i forbindelse med, at han faldt under skiløb. I Arbejdsskadestyrelsens vurdering indgik, at man under skiløb må forvente at falde.

I forbindelse med sagens behandling havde sikrede overfor Ankestyrelsen anført, at han i forbindelse med skiløb faldt, da hans ski i en undvigemanøvre ramte en skiløber, der faldt foran ham. Han beskadigede de forreste korsbånd og menisker i begge knæ. Skiene blev ikke udløst i forbindelse med faldet, hvorefter han rullede ned ad en ca. 6 meter stejl skrænt. Sikrede var ganske kort bevidstløs i forbindelse med faldet.

Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1.

Ved vurderingen af om der i forbindelse med skiløb er dokumenteret en udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse lægges der bl.a. vægt på årsagen til og omstændighederne ved faldet samt hændelsens og skadens karakter.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med skiløb faldt, da hans ski i en undvigemanøvre ramte en skiløber, der faldt foran ham, hvorved han beskadigede de forreste korsbånd og menisker i begge knæ. Skiene blev ikke udløst i forbindelse med faldet, hvorefter han rullede ned ad en ca. 6 meter stejl skrænt. Han var ganske kort bevidstløs i forbindelse med faldet.

Efter Ankestyrelsens vurdering var der dokumenteret en pludselig og udefra kommende indvirkning i form af en usædvanlig afvigelse, der gik ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den omhandlede arbejdssituation. Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - 107174-97:

En 55-årig fodboldtræner skulle demonstrere udførelsen af en korrekt udført tackling, men kom for sent ind i tacklingen og fik et vrid i ankel og knæ.

Ved afgørelse af 4. august 1997 havde Arbejdsskadestyrelsen afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at sikrede ikke var udsat for en pludselig og uventet påvirkning, da han kom for sent i tacklingen.

I klagen havde forbundet anført, at den trufne afgørelse ikke var i overensstemmelse med retspraksis og tidligere trufne afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring. Forbundet havde tillige anført, at sikrede kom for sent i en tackling, og at der derfor var fysisk kontakt mellem de 2 spillere.

Efter Ankestyrelsens anmodning fremkom sikrede med en uddybning af hændelsesforløbet, hvoraf det fremgik, at tacklingsøvelsen gik ud på, at 2 personer stod overfor hinanden med en afstand på ca. 2-3 meter. Imellem spillerne lå en fodbold. Man løb herefter frem mod bolden og tacklede samtidig med vristen på bolden. Der skulle således demonstreres en korrekt udført tackling med bold imellem. For denne øvelse var det afgørende, at begge parter tacklede på bolden samtidig. Dette var ikke tilfældet ved den givne situation, da sikrede tacklede for sent på bolden, hvorved bolden allerede var i fart, da sikrede satte sin tackling ind på bolden. Derved opstod uheldet med et vrid af ankel (ledbånd) og knæ.

Der var vedlagt en erklæring fra modspilleren, der bekræftede, at det beskrevne hændelsesforløb var i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Ved Ankestyrelsens telefoniske henvendelse til sikrede blev det præciseret, at der ikke var tale om fysisk kontakt mellem modspillerens støvle og sikredes ben. Tacklingen kunne således ikke betegnes som ulovlig, men tacklingen fik dog et uheldigt forløb. Efter sikredes opfattelse skete forvridningen således som følge af, at modspilleren før ham sparkede til bolden. Da sikrede ramte bolden medførte modspillerens spark til bolden således, at han forvred ankel og knæ.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte hændelse ikke kunne anerkendes som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.

Efter praksis kan en skade opstået i forbindelse med tackling under fodboldspil anerkendes, såfremt der kan sandsynliggøres en udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige udførelse. I den forbindelse forudsættes deltagere i fodboldspil at være forberedt på lovlige tacklinger, der er udført inden for rammerne af fodboldspillet. Konkret kan omstændighederne omkring en tackling, herunder om den var reglementeret, eller om tacklingens udførelse afveg væsentligt fra den ønskede udførelse tale for anerkendelse.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sikrede som kursusleder skulle demonstrere en tacklingsøvelse med en kursist. Da han kom for sent til bolden fik modspilleren sparket først. Da sikredes fod derefter ramte bolden i tacklingen fik han et vrid i ankel og knæ. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var dokumenteret en udefra kommende påvirkning, der gik ud over, hvad der må anses for sædvanligt forekommende i en tacklingssituation som den beskrevne inden for fodboldspil. Der blev endvidere lagt vægt på, at selvom tacklingen forløb lidt anderledes end planlagt, så var den reglementeret udført med bold imellem. Der var således ikke direkte kontakt mellem modspillerens støvle og sikredes ben.

At sikrede i forbindelse med hændelsen fik smerter i ankel og knæ var således ikke tilstrækkeligt til anerkendelse som ulykkestilfælde efter loven.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Til forbundets henvisning til praksis fra Ankenævnet fra Forsikring blev det bemærket, at Ankestyrelsen ikke er bundet af denne praksis ved afgørelser, der træffes efter arbejdsskadesikringsloven.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - 100204-99:

En 46-årig hjælpetræner for et lilleput fodboldhold blev ramt af en fodbold på benet og faldt, hvorefter han brækkede håndleddet.

Ved afgørelse af 10. december 1998 havde Arbejdsskadestyrelsen afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde eller som en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt til at anerkende sagen, at sikrede som træner under en fodboldkamp faldt og brækkede hånden, når der ikke herudover indtraf noget usædvanligt. Det forhold, at sikrede fik en bold ind på støttebenet, som bevirkede, at han faldt og brækkede hånden kunne således ikke sidestilles med et ulykkestilfælde, da det i en fodboldkamp må forventes, at man bliver ramt af en bold på benet.

På Ankestyrelsens foranledning fremkom sikrede med en uddybende forklaring af hændelsens forløb, hvoraf det fremgik, at sikrede var i færd med at samle bolde sammen i forbindelse med afslutningen af træningen. Boldene blev lagt sammen, således at de var klar til at blive lagt i et fodboldnet. Da sikrede skulle til at sparke en bold hen til de andre, blev han ramt på det ben, som han støttede med på jorden. Det andet ben var hævet fra jorden for at skyde til bolden. Kropsstillingen var i den forbindelse nok lidt bagudlænet. Der var dog ikke tale om noget hårdt skud. Sikrede blev ramt af en bold på støttebenet af en af de drenge, der var ved at skyde bolde hen til sikrede. Bolden ramte sikrede på benet under knæet.

Sikrede faldt straks bagover, og havde ikke på noget tidspunkt tid til at tænke over, hvad der skete, eller hvordan han skulle tage for sig. Refleksmæssigt satte han armen/hånden bagud for at tage for sig, og landede dermed med hele sin vægt på højre hånd, som vendte bagud. Uheldet skete på en almindelig græsbelagt fodboldbane, som var våd på grund af kraftig regn.

Træneren havde udtalt sig som vidne, og bekræftede, at græsfodboldbanen var våd på grund af kraftigt regnvejr.

Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1. Ved vurderingen af om der i forbindelse med fodboldspil er dokumenteret en udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse lægges der bl.a. vægt på årsagen til og omstændighederne ved faldet samt hændelsens og skadens karakter, herunder om der er sket en tilsidesættelse af spillets regler.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sikrede efter endt fodboldtræning skulle samle bolde ind, og i den forbindelse skulle til at sparke til en fodbold, da han blev ramt på støttebenet af en anden fodbold, og derved kom ud af balance og gled på den regnvåde græsplæne. I faldet tog sikrede fra med højre hånd, som han landede på med sin fulde vægt, hvorved håndleddet brækkede.

Efter Ankestyrelsens vurdering er der således dokumenteret en pludselig og udefra kommende indvirkning i form af en usædvanlig afvigelse, der gik ud over, hvad sikrede måtte være forberedt på i forbindelse med den beskrevne situation. Sikrede havde således ingen mulighed for at forberede eller kontrollere hændelsens forløb, da han uvidende fik sparket en bold ind på "støttebenet", mens han selv var ved at forberede et spark til en anden fodbold.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - 102747-98:

En 27-årig ishockeyspiller deltog i en kamp for en ishockeyklub, hvor han faldt efter at være blevet tacklet af en modspiller, der spændte ben for ham.

Ved afgørelse af 20. august 1997 har Arbejdsskadestyrelsen afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at hændelsesforløbet, hvor der under en dribling blev spændt ben for sikrede, så han røg ind i en bande med stor kraft og forvred foden, måtte betragtes som en almindelig forekommende hændelse under en ishockeykamp. Denne sportsgren er voldsom kontaktsøgende, og spillernes udstyr er tilpasset det meget hårde spil.

I klagen blev det anført, at det er ulovligt at spænde ben inden for ishockey. Selv om ishockey er en kontaktsport, og spillernes udstyr er tilpasset dette, så kan udstyret ikke beskytte mod ulovlige tacklinger. Selv lovlige tacklinger kan under visse omstændigheder medføre skader.

I forbindelse med sagens behandling i Ankestyrelsen blev der indhentet en vidneerklæring, hvorefter sikrede driblede med pucken, da en modspiller smed sig og ramte sikrede på stav og ankel. Sikrede faldt og fortsatte med stor kraft liggende og glidende ind i banden med foden først, hvorved han brækkede foden.

Ankestyrelsen anerkendte hændelsen som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1.

Efter praksis kan en skade opstået i forbindelse med fald inden for sport anerkendes som ulykkestilfælde, såfremt det kan sandsynliggøres, at faldet er forårsaget af en udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige udførelse.

Ved vurderingen af, om der ved en hændelse i forbindelse med ishockey er sandsynliggjort en usædvanlig afvigelse lægges der bl.a. vægt på, om sikrede har været udsat for en tackling, der går ud over spillets regler. Hændelser, der ikke ligger ud over spillets regler kan dog anerkendes, såfremt der kan påvises et voldsomt og usædvanligt forløb i forhold til spillets normale udførelse.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sikrede under en ishockey træningskamp blev tacklet i forbindelse med en dribling. En modstander smed sig ned og ramte sikrede på stav og ankel, hvorved han faldt og med stor fart gled ind i banden, og forvred venstre fod. Ved røntgenundersøgelser blev der efterfølgende påvist et brud i anklen.

Efter Ankestyrelsens vurdering havde sikrede været udsat for en usædvanlig afvigelse i form af en ulovlig og voldsom tackling, hvorved sikrede faldt og ramte banden med foden, således at han pådrog sig et knoglebrud.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 7 - 102140-98:

En 26-årig ishockeyspiller deltog i en ishockey-træningskamp, hvor han blev tacklet af en modspiller, der bagfra trykkede sin stav mod sikredes højre skulder, hvorved han faldt og med stor fart gled ind i banden, som han ramte med højre skulder først. Sikrede fik efterfølgende stillet diagnosen traumatisk rotator cuff læsion i højre skulder.

Ved afgørelse af 9. februar 1998 afviste Arbejdsskadestyrelsen at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning. Der blev lagt vægt på, at en tackling må anses for at være en normal del af spillet, som man må forvente indenfor den sportsgren.

I ishockeyklubbens anke for sikrede var det bl.a. anført, at sikrede var amatørspiller og havde et fuldtidsjob, hvorfor ishockeyspillet alene var noget han dyrkede i sin fritid. Klubben stillede udstyr til rådighed og betalte en kompensation for det store tidsforbrug og diæter.

På Ankestyrelsens foranledning har ishockeyklubben oplyst, at modspilleren ikke fik en straf for tacklingen, men at tacklingen må antages at være ulovlig. Klubben vedlagde regler for spillet med fremhævelse af de relevante afsnit. Det var her anført om charging og tackling bagfra, at en lille straf plus en misconduct straf eller en stor straf plus en misconduct straf skal idømmes en spiller, der skubber, kropstackler eller slår en modspiller bagfra på en hvilken som helst måde, hvor som helst på isen. Hvis en spiller angribes med høj stok eller bliver skubbet eller presset ind i banden bagfra på en sådan måde, at han ikke kan beskytte eller forsvare sig selv, skal den angribende spiller idømmes den store straf plus game misconduct.

Et vidne udtalte, at tacklingen blev udført i ryggen på sikrede og ca. i skulderhøjde. Efter tacklingen faldt sikrede forover og umiddelbart derefter ind i banden omkring banen. Dommeren gav ikke modspilleren nogen straf, da han vist ikke så tacklingen.

Sikrede uddybede sin forklaring med, at tacklingen kom bagfra, fra oven - sandsynligvis fra en modstanders stav - som blev trykket/"slået" mod sikredes skulder, på et sted, hvor dragtens beskyttelse ikke dækkede. Sikrede blev tacklet ca. 1 meter fra banden, hvorefter han med den tacklede skulder forrest røg ind i banden. Det var sikredes opfattelse, at dommerens manglende kendelse af den alt for kraftige tackling af ham skyldtes, at sikrede ikke havde pucken, idet dommeren normalt følger pucken.

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om, at der efter indhentelse af yderligere oplysninger om sikredes eventuelle spilleaftale blev taget stilling til spørgsmålet om hvorvidt sikrede ved hændelsen den 21. september 1997 kunne anses for at have været antaget til arbejde med ishocheyklubben som arbejdsgiver, jf. lovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Der blev herved lagt vægt på, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse herom.

Såfremt Arbejdsskadestyrelsen herefter vurderede, at der forelå et antagelsesforhold, jf. lovens § 1, fandt Ankestyrelsen, at Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse af skaden skulle lægge til grund, at hændelsen den 20. august 1997 opfyldte betingelserne for anerkendelse som et ulykkestilfælde, jf. lovens § 9, nr. 1.

Efter praksis kan skader opstået i forbindelse med fald indenfor sport anerkendes som ulykkestilfælde, såfremt det kan sandsynliggøres, at faldet er forårsaget af en udefra kommende indvirkning forstået som en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige udførelse.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at sikrede under en ishockey træningskamp blev tacklet af en modstander, der bagfra trykkede sin stav mod sikredes højre skulder, hvorved han faldt og med stor fart gled ind i banden, hvor han ramte banden med højre skulder først. Sikrede havde efterfølgende fået stillet diagnosen traumatisk rotator cuff læsion i højre skulder.

Efter Ankestyrelsens vurdering blev sikrede udsat for en usædvanlig afvigelse i form af en ureglementeret og voldsom tackling bagfra, hvorved han faldt og ramte banden med en skulderskade til følge.