Ankestyrelsens principafgørelse O-28-99

Lov om almene boliger m.v. - lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 - § 63, stk. 1

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 73, stk. 2

En 79-årig dement kvinde blev i november 1997 visiteret til en ældrebolig, men fik samtidig afslag på kaution til en ældrebolig i nabokommunen, da hun ikke havde nære pårørende der.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at uanset, at ansøgeren opfyldte visitationsbetingelserne for en ældrebolig, kunne hun ikke anses for at have så nære pårørende i form af familie eller tilsvarende i den ønskede kommune, at betingelserne for at meddele kaution til en ældrebolig dér var opfyldt.

Bopælskommunen havde ved genbehandling fastholdt afslaget på ældrebolig i nabokommunen under henvisning til, at der i anken var påført venner og bekendte i nabokommunen, men ingen henvisning til nære pårørende samt beskrivelse af, hvorfor denne/disse var nære pårørende.

Ansøgeren havde i mere end 40 år haft tilknytning til nabokommunen. Ansøgeren boede ved kommunegrænsen. Stort set alle tilbageværende venner og bekendte boede i og omkring nabokommunen. Ansøgeren havde igennem ca. 30 år haft en nær tilknytning til 5-6 bekendte, der besøgte hende 1-2 gange om ugen, ca. 15-20 minutter pr. gang. Disse personer var 60 år eller mere. Ældreboligen i bopælskommunen lå ca. 7-8 km. fra ansøgerens hjem, mens den ønskede ældrebolig i nabokommunen lå ca. 1½ km. fra ansøgerens hjem. Ansøgerens "besøgsvenner" boede tæt på hende, hvilket efter det oplyste var afgørende for deres muligheder for at besøge hende, idet de ikke var mobile. Ansøgerens børn kunne bevare kontakten uanset hvilke af de 2 kommuner ældreboligen lå i.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en nærmere afgrænsning af, hvilke kriterier, der skal lægges til grund ved en bedømmelse af om en ansøger har nær tilknytning til en eller flere personer, der ikke er familie med ansøger, herunder hvilken betydning ansøgers egne ønsker har i denne sammenhæng.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren måtte anses at opfylde betingelsen i § 14, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 24. juni 1996, om at bevare en tæt kontakt til pårørende i tilflytningskommunen. Det blev lagt til grund, at ansøgeren opfyldte betingelserne i fraflytningskommunen for at få et tilbud om en ældrebolig, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren ved flytning til den ansøgte ældrebolig bevarede en tæt kontakt til sin omgangskreds i tilflytningskommunen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren led af demens, og måtte anses at tabe denne kontakt ved flytning til en ældrebolig i sin bopælskommune.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgeren efter det oplyste igennem ca. 30 år havde haft en nær tilknytning til 5-6 bekendte, der besøgte hende regelmæssigt. Disse personer var selv ældre.

Det var Ankestyrelsens vurdering, at ansøgeren ved ophold i den ansøgte ældrebolig bedst bevarede kontakten til disse personer.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om ansøgeren opfyldte betingelserne for at få det ønskede boligtilbud i tilflytningskommunen, idet sagen ikke indeholdt oplysninger herom.