Kommunen var berettiget til at standse dagpengeudbetalingen den 31. juli 1998 med henvisning til § 53, stk. 2 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994, idet helbredstilstanden var stationær, og kommunen havde skønnet, at lønmodtageren ikke var berettiget til pension eller revalidering.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ventede på et fleksjob, hvilket ikke kan sidestilles med, at lønmodtageren er revalideringsberettiget.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunens revalideringsskøn i henhold til bekendtgørelsens § 53, stk. 2, ifølge praksis forudsætter, at der er tale om en revalidering, herunder arbejdsprøvning, med sigte på at vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det af aktivlovens § 71 fremgår, at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes fleksjob.
Ankestyrelsen henviste endelig til Dagpengeudvalgets praksis, som udtrykt i SM D-6-99, hvoraf det fremgår, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges under ventetid på etablering af et fleksjob, idet fleksjob ikke kan sidestilles med revalidering.
Ankestyrelsen ændrede således Det Sociale Nævns afgørelse.