Sagen drejede sig om en nu 36-årig kvinde, der havde en medfødt svaghed af den øvre skråmuskel til venstre øje, hvilket havde medført højdeskelen og deraf følgende dobbeltsyn. Hun havde i voksenalderenfået sværere ved at kompensere for dette, og havde derfor siden 20 års alderen anvendt prismebriller. Af erklæring fra behandlende overlæge fremgik, at hun i 1997 havde fået foretaget en operation med svækkelse af den venstre nedre skråmuskel med godt resultat, men der resterede fortsat en lille højdeskelen, og hun havde derfor fortsat behov for prismebriller, især ved læsning.
Den 26. juni 1998 søgte hendes optiker om støtte til prismebriller. Det fremgik af ansøgningen, at der var tale om briller med 1 prismedioptri.
Kommunen gav afslag den 17. august 1998. Kommunen henviste til en (mundtlig) udtalelse fra Statens Øjenklinik, hvorefter der kan gives tilskud, hvis eneste alternative behandlingsmulighed er okklusion (tillukning) af øjet. Dette skønnedes ikke at være tilfældet, og ansøgningen faldt derfor uden for kriterierne for støtte.
Ansøger klagede, men kommunen fastholdt afgørelsen, og henviste yderligere til, at der var tale om briller med 1 prismedioptri, hvilket ikke skønnedes at være tilstrækkeligt til at modtage hjælp.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og bevilgede hjælp til prismebriller. Nævnet lagde vægt på, at ansøger ifølge en erklæring fra den overlæge, der havde opereret hende, havde anført, at hun havde en varig medicinsk-optisk defineret øjenlidelse med dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion. Nævnet var opmærksom på det i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. anførte, men fandt, at dette ikke kunne udelukke at bestemmelsen kan tages i anvendelse ved en medfødt lidelse. Nævnet fandt endvidere, at det alene skal ses som et eksempel på, hvornår der kan bevilges støtte og ikke en begrænsning, når det i vejledningen er anført, at "hjælpemidlet vil ofte være enten en okklusionskontaktlinse eller briller med stærk prismevirkning".
Kommunen klagede over afgørelsen, og anførte bl.a. at kommunen ønskede Ankestyrelsens stillingtagen til, om der også kunne ydes støtte til en medfødt lidelse, og om det i vejledningen anførte "hjælpemidlet vil ofte være enten en okklusionkontaktlinse eller briller med stærk prismevirkning" kun skal ses som et eksempel og ikke som en begrænsning, og således også kan give anledning til hjælp til briller med 1 prismedioptri. Kommunen anførte at dette ville føre til en udvidelse af den personkreds, der hidtil havde fået hjælp.
Ankestyrelsen indhentede under sagen behandling en udtalelse fra Statens Øjenklinik. I udtalelsen anførtes det bl.a., at dobbeltsyn optræder når de to øjnes synsakser ikke er rettet mod samme punkt. Graden af dobbeltsyn angives i prismedioptrier. Mindre grader af dobbeltsyn kan ofte korrigeres med prismeglas i lave styrker eller ved flytning (decentrering) af det optiske centrum i almindelige brilleglas. Disse prismeglas kan sidestilles med en almindelig optisk synsfejl. Ved højere grader af dobbeltsyn er den tekniske fremstilling af brilleglasset væsentlig mere krævende og kun få firmaer kan fremstille disse glas, der således er væsentligt dyrere end almindelige brilleglas.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et medfødt dobbeltsyn kan betegnes som sygdomsbetinget.
