Ankestyrelsens principafgørelse C-16-99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 78, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 97

En 39-årig kvindelig ansøger, som modtog mellemste førtidspension som følge af et whip-lash traume, havde søgt om hjælp til ledsagelse i 10 timer om ugen til fysiurgiske behandlinger, aktiviteter i forbindelse med sine børn, indkøb mv. Ansøger havde anført, at hun på grund af sit handicap ikke ville være i stand til at transportere sig selv. Ligeledes tålte hun ikke ventetid efter fysiurgiske behandlinger, læge- samt tandlægebesøg mv.

Kommunen vurderede, at ansøger ikke opfyldte betingelserne for den nye ledsageordning efter servicelovens § 78. I forbindelse med afgørelsen havde kommunen dog bevilget ansøger individuel transport efter servicelovens § 103, idet kommunen havde skønnet at, der eventuelt kunne forekomme tidspunkter, hvor hun af helbredsmæssige årsager ikke ville være i stand til selv at føre bil eller benytte offentlige transportmidler.

Nævnet stadfæstede kommunens afslag på ydelse af ledsageordning. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ud fra de lægelige oplysninger i sagen var nævnet enig med kommunen i, at ansøger ikke opfyldte betingelserne for ledsagelse i henhold til servicelovens § 78, idet hendes funktionsevne og mulighed for at færdes alene ikke kunne anses for nedsat i så betydelig grad, som forudsat i denne bestemmelse.

Det fremgik af de lægelige oplysninger i sagen, at ansøger ved en bilulykke i 1992 havde pådraget sig en svær whip-lash læsion af nakken samt et stød i ryggen. Ansøger havde siden haft vedvarende smerter i nakken, indskrænket bevægelighed i nakken, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i armene, smerter i ryg og lænd med udstråling til højre underben og fod, samt nedsat gangdistance.

Det fremgik endvidere, at ansøger i forbindelse med fødsel af sit 3. barn i 1998 fik symptomer på bækkenløsning under graviditeten. Ansøger havde efter fødslen gået til behandlinger for bækkengener. I forbindelse med bækkengenerne var ansøgers nakkesmerter, rygsmerter og hovedpinesymptomer tiltaget.

I klagen til Ankestyrelsen havde ansøger bl.a. anført, at hun var afhængig af kørestol, når hun skulle uden for hjemmet, og afstanden var over ca. 50 m. Dertil kom, at ansøger havde anfald, der varierede i styrke og hyppighed. Ansøger kunne have anfaldene 3-4 gange dagligt, men der kunne ind i mellem være dage uden anfald. Styrken af anfaldene varierede fra, at ansøger følte sig uklar, utilpas og fjern samt havde fornemmelse af, at hun skulle falde bagover, til at hun fik kuldepåvirkninger af fødder og hænder, styrings- og synsproblemer. Der var forvarsler, så ansøger kunne nå at sætte sig. Ansøger var derfor ikke faldet. Efter et anfald gik der et par timer op til 1/2 dag, inden ansøger kunne fungere på det niveau, der var normalt for hende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der forstås ved en betydelig og varigt nedsat funktionsevne i forhold til at færdes alene efter servicelovens § 78.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til ledsagelse efter servicelovens § 78, stk. 1.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger ikke skønnedes at have en så betydelig varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at hun ikke skulle kunne færdes alene uden for hjemmet.

Ankestyrelsen lagde vægt på de foreliggende objektive lægelige oplysninger om ansøgers helbredsmæssige forhold. Det fremgik heraf, at ansøger havde betydelige symptomer efter en whip-lash læsion i form af indskrænket bevægelighed og smerter i nakken, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i armene. Ansøger havde endvidere smerter i ryg og lænd med udstråling til højre ben samt symptomer på bækkenløsning.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var påvist lammelser eller nedsat kraft i benene. Ankestyrelsen fandt det derfor ikke godtgjort, at ansøger var afhængig af kørestol ved afstande over 50 m.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøger var i stand til færdes på egen hånd uden for hjemmet og at hun i denne forbindelse også på egen hånd kunne anvende offentlige transportmidler. Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger på tidspunkter, hvor hun havde særlige helbredsmæssige problemer i form af svimmelhed, synsforstyrrelser m.v. ville være i stand til at benytte den af kommunen bevilgede individuelle transportordning uden ledsagelse. Ankestyrelsen bemærkede med hensyn til det, der var anført i klagen om at ansøger havde anfald, hvor hun følte sig uklar, utilpas og fjern m.v., at der ikke skønnedes at være tale om anfald af en sådan karakter, at de forhindrede hende i at færdes alene.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.