Ankestyrelsens principafgørelse U-1-99

1999

Resume:

Erstatning for tab af erhvervsevne skulle kapitaliseres på grundlag af den kapitaliseringsfaktor, der svarede til skadelidtes alder på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om kapitalisering.

Efter Ankestyrelsens opfattelse var det ikke i den konkrete sag rimeligt at anvende Arbejdsskadestyrelsens sædvanlige praksissvarende til omsætningstidspunktet den 1. i måneden efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, da skadelidte havde fødselsdag mellem anvendte omsætningstidspunkt. Valg af det sædvanligt anvendte omsætningstidspunkt ville medføre, at kapitalbeløbet skulle beregnes på grundlag af en lavere faktor.

Beløb, som skadelidte havde fået udbetalt for meget i løbende ydelse, skulle herefter fratrækkes kapitalbeløbet.

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

04-10-2011

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 43, stk. 1 og § 43, stk. 2

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte en skadelidt erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 50%. Ifølge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 12. august 1997 skulle erstatningen udbetales som en løbende ydelse månedsvis forud fra den 1. oktober 1997. Da erstatningen skulle løbe fra den 1. oktober 1995 ville der blive tale om et yderligere beløb.

Den 2. september 1997 blev der fremsat anmodning om kapitalisering af størst mulig del af erstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 17. oktober 1997 afgørelse om kapitalisering af erstatningen for tab af erhvervsevne pr. 1. november 1997.

Det fremgik af sagen, at skadelidte havde fødselsdag den 18. oktober, det vil sige efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om kapitalisering, men inden det af Arbejdsskadestyrelsen valgte omsætningstidpunkt. Afgørelsen af 17. oktober 1997 blev indbragt for Ankestyrelsen.

I klagen blev det bl.a. anført, at kapitaliseringen sker på omsætningstidspunktet, det vil sige datoen for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorfor sagsbehandlingstiden i visse tilfælde kan være af væsentlig betydning. Det blev desuden anført, at der ved kapitalisering er tale om, at fremtidige ydelser kapitaliseres, og at beløb, der er udbetalt forud for omsætningstidspunktet, ikke har betydning for beregningen.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen oplyste Arbejdsskadestyrelsen bl.a., at der ved beregningen af kapitalbeløbets størrelse ganges med den kapitaliseringsfaktor, som svarer til skadelidtes alder på omsætningstidspunktet. Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse den 17. oktober 1997 var omsætningstidspunktet den 1. november 1997. Arbejdsskadestyrelsen anvendte derfor en beregningsfaktor på 5,057, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 30. marts 1978 om regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Arbejdsskadestyrelsen oplyste desuden, at styrelsens mangeårige praksis bygger på en lovfortolkning af principperne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og dens forgængere. HvisArbejdsskadestyrelsen fulgte synspunktet i klagen om, at omsætnings tidspunktet svarer til afgørelsesdatoen, ville styrelsen i den foreliggende sag være nødt til at reducere den månedlige ydelse for oktober måned forholdsmæssigt, da skadelidte ellers ville få dobbeltkompensation for den samme skade. Arbejdsskadestyrelsen fastholdt derfor, at omsætningstidspunktet var den 1. november 1997.

Klager anførte herefter bl.a., at det afgørende for sagen om kapitalisering er den faktor, der er gældende på det tidspunkt, Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelsen. Klager henviste til, at det forhold, at der er anvendt den kapitaliseringsfaktor, der var gældende på omsætningstidspunktet og ikke på afgørelsestidspunktet, i den konkrete sag betød en difference på ca. 38.000 kr. Det blev desuden anført, at der ikke sås at være praktiske eller tekniske problemer i at fratrække løbende ydelse, der var udbetalt for en periode efter kapitaliseringstidspunktet.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, således at erstatningen for tab aferhvervsevne skulle kapitaliseres på grundlag af den kapitaliserings faktor, der svarede til skadelidtes alder på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om kapitalisering, det vil sige den 17. oktober 1997.

Beløb, som skadelidte herefter havde fået udbetalt for meget i løbende ydelse for oktober måned 1997, skulle fratrækkes kapitalbeløbet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt, at der ikke bortset fra bestemmelsen i lovens § 43, stk. 3, er fastsat udtrykkelige regler om, hvilket tidspunkt der skal lægges til grund for omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb. Det var derfor Ankestyrelsens vurdering, at datoen for afgørelsen den 17. oktober 1997, hvor ydelsen var forfalden, burde benyttes som omsætningstidspunktet.

Efter Ankestyrelsens opfattelse var det således ikke i det konkrete tilfælde rimeligt at anvende Arbejdsskadestyrelsens sædvanlige praksis svarende til omsætningstidspunktet den 1. i måneden efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, da skadelidte fyldte år mellem afgørelsestidspunktet og det af Arbejdsskadestyrelsen sædvanligt anvendte omsætningstidspunkt. Ankestyrelsen henviste til, at valg af det sædvanligt anvendte omsætningstidspunkt ville medføre, at kapitalbeløbet skulle beregnes på grundlag af en lavere faktor.

Dato for underskrift

15.02.1999

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 43

Journalnummer 

108590-97