Ankestyrelsens principafgørelse U-14-99

1999

Resume:

En tidligere specialarbejder på en betonfabrik var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne som midlertidig løbende ydelse for en nu afsluttet revalideringsperiode fra den 1. august 1997 til den 16. juni 1998. Sikrede havde den 4. juli 1997 fået bevilget hjælp efter bistandslovens § 43 på grund af følger af et ulykkestilfælde den 21. juni 1996. Sikredes forbund havde den 20. juni 1997 anmodet Arbejdsskadestyrelsen om erstatning for tab af erhvervsevne i form af løbende ydelse i forbindelse med revalidering.

Ankestyrelsen lagde til grund, at anmodningen om midlertidig erstatning for erhvervsevnetab under revalidering var rejst på et tidspunkt, hvor sagen var genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, og hvor revalideringen endnu ikke var afsluttet.

Der er kommet nye regler på området

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 30, stk. 1, § 30, stk. 4, § 32, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 32, stk. 6

En 44 årig tidligere arbejder på en betonfabrik fik ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 5. november 1996 anerkendt en rygskade han var udsat for den 21. juni 1996. Det blev samtidigt meddelt, at behandlingen af sagen var afsluttet, da der ikke syntes at være så betydelige følger, at der kunne udbetales erstatning efter loven. Skadelidte blev samtidig vejledt om, at sagen kunne genoptages, hvis han mente, at skaden havde fået mere alvorlige følger.

Skadelidtes forbund anmodede den 12. december 1996 Arbejdsskadestyrelsen om, at sagen blev genoptaget.

Den 20. juni 1997 oplyste forbundet, at sikrede havde fået bevilget hjælp efter revalideringsbestemmelserne i bistandslovens § 43 på grund af følger efter arbejdsskaden.

Skadelidtes kommune oplyste den 26. august 1997, at sikrede var godkendt som revalidend fra den 4. juli 1997 og var i færd med at tage det store kørekort. Dernæst skulle han påbegynde kursus i lagerstyring. Skadelidtes nye bopælskommune bekræftede den 10. februar 1998 overfor Arbejdsskadestyrelsen, at sikrede var godkendt som revalidend og omfattet af bestemmelserne i bistandslovens § 43. Forbundet indsendte den 17. februar 1998 kursusdokumentation til Arbejdsskadestyrelsen og rykkede den 25. marts 1998 for en afgørelse i sagen. Forbundet vedlagde uddannelsesaftale af 6. marts 1998.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter den 16. april 1998 afgørelse om godtgørelse for varigt mén på 5%.

Den 4. august 1998 blev der truffet afgørelse om, at skadelidtes tab af erhvervsevne var mindre end 15%. Styrelsen lagde vægt på, at sikrede nu var sygemeldt på grund af en tennisalbue samt at revalidering blev afsluttet den 17. juni 1998.

Denne afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen af forbundet, som gjorde gældende, at der for længst burde have været taget stilling til revalideringsperioden.

Ankestyrelsen hjemviste den 19. oktober 1998 sagen til Arbejds skadestyrelsen, fordi der ikke var taget stilling til forbundets anmodninger af 20. juni 1997 og 17. februar 1998 om en løbende erhvervsevnetabserstatning under revalidering.

Herefter har Arbejdsskadestyrelsen den 27. oktober 1998 givet afslag på en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne med denbegrundelse, at der ifølge praksis ikke kunne tilkendes erhvervs evnetabserstatning med tilbagevirkende kraft for en revalideringsperiode, der var afsluttet.

Ankestyrelsen fandt, at sikrede var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne på 25% som en midlertidig løbende ydelse i perioden 1. august 1997 til 16. juni 1998, hvor han var under revalidering på grund af følger efter arbejdsskaden den 21. juni 1996.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan ydes en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat skadelidtes arbejdsevne, og revalidering er nødvendig for, at erhvervsevnen kan genoprettes helt eller delvis, jf. lovens § 31, stk. 4. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at anmodningen om en løbende ydelse under revalidering var rejst ved brev af 20. juni 1997 fra forbundet, samt at revalideringen først var afsluttet den 16. juni 1998.

Anmodningen om midlertidig erstatning for erhvervsevnetab under revalidering var således rejst på et tidspunkt, hvor sagen var genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, og hvor revalideringen endnu ikke var afsluttet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst, således at Arbejdsskadestyrelsen havde haft grundlag for at træffe afgørelse inden revalideringsperioden udløb. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at der allerede inden udløbet af revalideringsperioden forelå oplysninger fra kommunen den 26. august 1997, hvoraf det fremgik at sikrede den 4. juli 1997 var godkendt som revalidend. Endvidere havde tilflytningskommunen den 10. februar 1998 oplyst, at sikrede var under revalidering.

Arbejdsskaden fandtes således at have medført tab af erhvervsevne på 25%, jf. lovens § 32, stk. 1, og 2, med udbetaling som løbende ydelse i perioden 1. august 1997 til 16. juni 1998.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.09.1999

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 43 § 31 § 30 § 32

Journalnummer

110238-98