Ankestyrelsens principafgørelse P-19-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Note:

*) SM P-14-99 udgår.

Sagen drejede sig om en 40-årig enlig kvinde, der ikke havde været på arbejdsmarkedet siden 1976. Ansøger havde i 1994 søgt førtidspension, men fik afslag herpå. Herefter havde ansøger været henvist til et forrevalideringsprojekt, men blev afmeldt på grund af manglende fremmøde. Hun havde i forbindelse med forrevalideringsprojektet givet udtryk for, at hun ikke havde noget ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet.

Ansøgeren havde en let ryglidelse, en medfødt Morbus Scheuermann og var desuden ordblind. Kommunen afslog den 7. oktober 1998 at påbegynde sagsbehandlingen om førtidspension. Begrundelsen var, at der siden sidste afgørelse om førtidspension i marts 1995 ikke skønnedes at være sket væsentlig forværring af hendes helbredstilstand, der kunne begrunde en erhvervsevnenedsættelse på 50%. Hun opfyldte derfor fortsat ikke betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og der var derfor ikke grundlag for at rejse pensionssag.

Samtidig fastholdt kommunen beslutningen om midlertidig opgivelse af revalideringstiltag og erhvervsrettet aktivering, og henviste ansøger til social aktivering.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse under henvisning til pensionslovens § 20 a.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var sket en væsentlig forværring af helbredstilstanden, siden hun sidst fik afslag på førtidspension.

I klagen til Ankestyrelsen var anført, at der var andre helbredsmæssige gener i form af migræne og problemer med hele højre arm.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsen af pensionslovens § 20 a, der trådte i kraft d. 1. juli 1998.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, jf. § 20 a i lov om social pension.

Ankestyrelsen fandt, at ikke alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været afprøvet.

Ankestyrelsen lagde de helbredsmæssige oplysninger til grund, hvoraf det fremgik, at ansøger havde en let ryglidelse. Denne ryglidelse medførte en erhvervsbegrænsning ved fysisk belastende rygarbejde. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at anse erhvervsevnen for ubetydelig.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at selv om revalidering og erhvervsrettet aktivering midlertidigt var opgivet, var alle mulighederne herfor ikke afprøvet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om en midlertidigt afbrudt revalidering, da ansøger ikke selv ønskede det.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.