Ansøger blev bortvist fra det krisecenter, hvor hun sammen med sine to børn havde taget ophold efter problemer med sin samlever.
Af hensyn til børnene besluttede kommunen sammen med ansøger, at både hun og børnene skulle tage ophold på en familiehøjskole. Opholdet blev bevilget i henhold til bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 9, for at undgå børnenes anbringelse uden for hjemmet.
Ansøger tog ophold på højskolen den 7. april 1998, og opholdet var beregnet til at vare til den 16. juni 1998. Ansøgers egenbetaling udgjorde 3.000 kr. om måneden, således at der i hendes kontanthjælp pr. 1. maj 1998 modregnedes 3.692 kr. (maj måned + 1 uge fra april). 1. juni 1998 skulle der modregnes 1.500 kr. svarende til egenbetalingen for perioden 1. - 16. juni 1998.
Den 25. maj 1998 forlod ansøger familiehøjskolen for sammen med børnene at tage ophold hos sin tidligere samlever.
Kommunen tilbageholdt den 1. juni 1998 1.500 kr. af ansøgers kontanthjælp til dækning af ansøgers egenbetaling for opholdet på familiehøjskolen for perioden 1. juni - 16. juni 1998.
Kommunen henviste til, at ansøger var orienteret om egenbetalingen, at fortrydelsesretten alene gjaldt de første 14 dage af opholdet, og at perioden på familiehøjskolen stod åben for ansøger og børnene indtil den 16. juni 1998. Kommunen anførte også, at ansøger havde erklæret sig fuldstændig indforstået med, at hun skulle betale fuld opholdsbetaling for resten af perioden, hvis hun afbrød opholdet efter udløbet af 14 dages perioden.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet henviste i sin afgørelse til bistandslovens § 37, hvorefter der ydes kontanthjælp, når en person er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger indtil den 16. juni 1998 stadig havde rådighed over pladsen på familiehøjskolen og som følge deraf havde mulighed for at få dækket en del af sin forsørgelse under opholdet der.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at beløbet på 1.500 kr. dækkede hendes andel af betalingen på højskolen, som hun efter det oplyste havde forpligtet sig til at afholde. Nævnet fandt det således rimeligt, at ansøger bar sin andel af tabet i forbindelse med afbrydelse af højskoleopholdet på det aftalte tidspunkt.
I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a., at hun havde fået at vide af kommunen, at hun skulle tage på familiehøjskole, ellers ville man tage hendes børn fra hende, og det var hun ikke interesseret i. Hun forlod højskolen den 12. maj og havde da betalt for hele måneden forud. Hun regnede ikke med at få penge tilbage for resten af måneden, og da hun kom til den 1. juni trak kommunen 1.500 kr. for juni måned. Ansøger mente ikke, at hun ud af sin bistandshjælp kunne betale kost og logi for andre.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kunne foretages fradrag i ansøgers kontanthjælp for en periode, hvor ansøger kunne have opholdt sig på en højskole, hvor hun kunne få dækket sin forsørgelse.
