Ankestyrelsens principafgørelse P-8-99

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 15, stk. 2 og § 20a, stk. 2

Sagen drejede sig om en ansøgning om forhøjelse af pension fra en kvinde på 57 år, der havde modtaget forhøjet almindelig førtidspension fra den 1. august 1987. Ansøgningen blev indgivet den 7. januar 1998.

Kommunen meddelte den 13. august 1998 afslag på førtidspension. Kommunen vurderede, at erhvervsevnen fortsat var nedsat med mere end halvdelen, men ikke med 2/3.

Det sociale nævn ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Begrundelsen var, at der ikke havde været grundlag for at behandle sagen, idet alle aktiverings-, revaliderings og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet, jf. lov om social pension § 20 a, stk. 2, sammenholdt med vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension, punkt 108, 7. afsnit.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte bl.a., at ansøger havde modtaget pension siden 1988 og havde et funktionsniveau, der havde hindret hende i at deltage i beskæftigelse eller lignende. Det var åbenbart, at et tilbud om revalidering ikke ville give hende en ekstra chance for at kompensere for sine vanskeligheder. Ansøgerens funktionsniveau var betydeligt nedsat, men ud fra helbredskriteriet var hun ikke berettiget til en højere pension, end den hun nu modtog.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsen af lov om social pension § 20 a, stk. 2, der trådte i kraft den 1. juli 1998.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til nævnet til ny behandling.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgningen om forhøjelse af pension var indgivet før 1. juli 1998, og at kommunen efter de dagældende regler havde påbegyndt behandlingen af sagen.

Da behandlingen af sagen allerede var påbegyndt før 1. juli 1998, havde der ikke været hjemmel til at afvise at behandle sagen efter pensionslovens § 20 a, stk. 2, der først trådte i kraft den 1. juli 1998.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at selv om § 20 a, stk. 2, i pensionsloven skulle have været anvendt, fandt Ankestyrelsen ikke, som nævnet havde lagt til grund, at der kunne ske afvisning alene på det formelle grundlag, at der ikke havde været afprøvet foranstaltninger, som er omtalt i bestemmelsen.

Efter reglerne, der trådte i kraft den 1. juli 1998, var det en forudsætning for påbegyndelse af en pensionssag eller tilkendelse af førtidspension efter pensionslovens § 14, herunder forhøjelse af allerede tilkendt pension, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, som kunne forbedre erhvervsevnen, var afprøvet, jf § 20 a, stk. 2 og § 15, stk. 2 i pensionsloven.

Ankestyrelsen fandt, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at der kan meddeles afvisning eller afslag på pension, herunder påforhøjelse, hvis det allerede ud fra oplysningerne om de hel bredsmæssige og sociale forhold kan vurderes, at der ikke er grundlag for pension eller forhøjelse af allerede tilkendt pension. Der kan således ske afvisning, hvis der ikke foreligger en invaliditet af en sådan sværhedsgrad, at der er grundlag for pension eller forhøjelse af pension, uanset at der heller ikke kan peges på foranstaltninger til forbedring af erhvervsevnen.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen med henblik på en realitetsbehandling i nævnet, herunder vurdering af invaliditetens sværhedsgrad og dens betydning for erhvervsevnen.