Ankestyrelsens principafgørelse P-20-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Sagen drejede sig om en 54-årig mand, der ophørte med sit arbejde i august 1997 på grund af smerter i hofter og ryg. Ansøger havde fået indopereret kunstige hofteled i begge sider, og der var påvist degenerative forandringer i lænderyggen uden tegn på prolaps eller rodtryk.

Han havde i de seneste 15 år været omplaceret 3 gange til hensyntagende arbejde, og kommunen fandt, at dette kunne sidestilles med arbejdsprøvning, og at der derfor var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Kommunen tilkendte i oktober 1998 ansøger forhøjet almindelig førtidspension på helbredsmæssigt grundlag, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Nævnet ophævede i februar 1999 kommunens afgørelse med den begrundelse, at der ikke havde været grundlag for at påbegynde sag om førtidspension. Nævnet var af den opfattelse, at alle aktiverings- og revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger ikke havde været afprøvet og henviste til § 20 a, stk. 2 og § 15, stk. 2, i lov om social pension.

Ansøger har efter nævnets afgørelse været i arbejdsprøvning, men han måtte ophøre efter ca. 3 uger på grund af helbredsmæssige forhold.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsen af § 20 a, stk. 2, der trådte i kraft den 1. juli 1998.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at alle aktiverings-, revaliderings-. og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet, jf. § 20 a, stk. 2, jf. § 15, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf det fremgik, at ansøger havde kunstige hofteproteser i begge sider samt degenerative forandringer i lænderyggen. Dertil kom slidgigt i halshvirvelsøjlen og i højre skulder. Der var ikke løshed i hofteleddene og ikke tegn på prolaps eller rodtryk.

Efter Ankestyrelsens vurdering medførte ansøgers lidelser ikke en så svær invaliditet, at erhvervsevnen på forhånd måtte anses for ubetydelig.

Selv om ansøger i mange år havde haft hensyntagende arbejde inden for sit hidtidige erhverv, burde kommunen have undersøgt, om det var muligt at forbedre erhvervsevnen indenfor et andet arbejdsområde.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at ansøger efter nævnets afgørelse havde været i arbejdsprøvning, og at han måtte ophøre efter ca. 3 uger på grund af helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om der efter arbejdsprøvningen var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension i kommunen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.