Ankestyrelsens principafgørelse O-7-99

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 1

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 24

Ansøger, der havde arbejdet som sygehjælper gennem en årrække, blev sygemeldt i februar 1997 på grund af rygsmerter. Hun blev senere afskediget. Dagpengeperioden ophørte pr. 31. marts 1998.

Kommunen gav i november 1997 afslag på revalidering i henhold til bistandslovens § 43. Ansøger blev samtidig henvist til - efter endt rygtræning - at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunen lagde vægt på, at der ifølge de lægelige oplysninger ikke var forhold, som forklarede rygsmerterne og som forhindrede ansøger i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I februar 1998 fastholdt kommunen afslaget på hjælp til revalidering. Kommunen tilbød samtidig ansøger arbejdsprøvning/arbejdsoptræning indenfor hidtidigt arbejdsområde - længst indtil den 31. marts 1998. Arbejdsprøvningen blev bragt til ophør efter 3 uger af helbredsmæssige årsager. Kommunen fandt herefter ikke grundlag for at forlænge dagpengeperioden.

Nævnet fandt, at ansøger måtte anses for revalideringsberettiget, men fandt ikke grundlag for at tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der var nødvendige for at bringe ansøger i stand til igen at forsørge sig selv. Nævnet hjemviste dette forhold til kommunens fornyede behandling. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde tilbudt ansøger arbejdsprøvning/optræning. Dette var efter nævnets opfattelse udtryk for, at man havde anerkendt ansøger som revalideringsberettiget, idet arbejdsprøvning ikke kunne tilbydes med hjemmel i dagpengelovgivningen. Man kunne ikke først tilbyde en borger en revalideringsmæssig foranstaltning og derefter meddele, at hun ikke var revalideringsberettiget.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at man ønskede en fortolkning af lovgrundlaget ved iværksættelse af arbejdsprøvning i henhold til dagpengeloven inden varighedsbegrænsningens indtræden.

Kommunen henviste til dagpengelovens § 24, stk. 1 og Socialministeriets tidligere bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994, § 53, stk. 1, hvori er nævnt, at man som led i opfølgning skal tage stilling til, om der er behov for yderligere behandling, arbejdsprøvning - der ikke er led i revalidering - optræning, revalidering, overgang til pension eller andre former for bistand.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at en kommune havde tilbudt ansøger arbejdsprøvning, var udtryk for, at kommunen dermed havde anerkendt ansøger som revalideringsberettiget.

Ankestyrelsen fandt, at den af kommunen iværksatte foranstaltning i form af arbejdsprøvning/arbejdsoptræning måtte anses for at være en foranstaltning bevilget med hjemmel i reglerne i bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen lagde til grund, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ikke indeholder selvstændig hjemmel til at iværksætte de i lovens § 24 nævnte foranstaltninger i form af behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand eller tilkendelse af social pension. Iværksættelse af sådanne foranstaltninger forudsatte, at betingelserne herfor var opfyldt efter den specifikke lovgivning derom. Dette gjaldt, uanset om de nævnte foranstaltninger blev sat i værk før eller efter, at varighedsbegrænsningen for udbetaling af dagpenge var indtrådt.

Heller ikke dagpengelovens øvrige bestemmelser indeholder hjemmel til at iværksætte revalidering. I henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 kan en sikret derimod modtage dagpenge under foranstaltninger iværksat som forrevalidering.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at et tilbud om arbejdsprøvning/arbejdsoptræning i sig selv forpligtede kommunen til at bevilge yderligere revalideringsmæssige foranstaltninger.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at et sådant tilbud i visse tilfælde kunne være tilstrækkeligt til at bringe revalidenden ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Tilbuddet om arbejdsprøvning/arbejdsoptræning kunne dermed betragtes som den egentlige erhvervsplan, jf. reglerne om, at revalidering skal tilrettelægges således, at den kan gennemføres på så kort tid som muligt.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse og hjemviste sagen til kommunen til fortsat behandling på ovennævnte grundlag.

Ankestyrelsen henledte samtidig kommunens opmærksomhed på, at for personer, der var berettiget til at modtage kontanthjælp, ville arbejdsoptræning tillige kunne iværksættes i henhold til reglerne om aktivering, jf. § 16 i lov om aktiv socialpolitik.