Ankestyrelsens principafgørelse P-2-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Ansøger søgte i april 1997 sin kommune om førtidspension.

Kommunen traf i september 1997 afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til førtidspension.

Revaliderings- og Pensionsnævnet traf den 4. februar 1998 afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til førtidspension.

Sagsbehandleren havde før nævnsmødet skrevet udkast til 2 afgørelser i tilfælde af, at nævnet ikke fulgte indstillingen om afslag på førtidspension. Ved en fejltagelse blev der den 5. januar 1998 sendt en forkert afgørelse ud til ansøger, idet det fremgik af den afgørelse, som blev sendt ud til ansøger, at hun var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.

Da nævnet opdagede, at man havde sendt en forkert afgørelse ud til ansøger, kontaktede man telefonisk ansøger. Dette skete den 9. februar 1998 (om mandagen), det vil sige 3 dage efter, at den første og forkerte afgørelse formodedes at være kommet frem til ansøger. Den korrekte afgørelse blev samme dag sendt til ansøger. Det fremgik af afgørelsen af 9. februar 1998, at afgørelsen af 5. februar 1998 ved samme skrivelse blev tilbagekaldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om nævnet havde været berettiget til at tilbagekalde en afgørelse, som havde fået et forkert indhold.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det var reglerne om tilbagekaldelse, der skulle anvendes og ikke reglerne om berigtigelse, idet der ikke alene var tale om en skrivefejl, men om at hele afgørelsen var forkert.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det antages, at der som udgangspunkt kan ske tilbagekaldelse i følgende tilfælde:

1) Afgørende hensyn til menneskers og dyrs liv, sundhed og velfærd, statens sikkerhed, forebyggelse og opklaring af lovovertrædelser mv.

2) Hensyn, der efter den enkelte lovgivning er væsentlige, som fx lighed og konsekvens ved administrationen af et område.

3) Der er ikke gået lang tid fra afgørelsen bliver meddelt til afgørelsen bliver tilbagekaldt

4) Parten ikke har indrettet sig på afgørelsen i form af faktiske og retlige dispositioner.

5) Svig/ond tro hos modtageren af afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt, at nævnet havde været berettiget til at tilbagekalde den første afgørelse, idet nævnet meget hurtigt telefonisk meddelte ansøgeren, at der var sket en fejl, og derefter sendte den korrekte afgørelse ud, og idet tilbagekaldelsen skete så hurtigt, at ansøgeren ikke kunne antages at have kunnet nå at indrette sig retligt i tiltro til afgørelsen. Tilbagekaldelsen skete desuden af hensyn til lighed og konsekvens på området.