Ankestyrelsens principafgørelse P-15-99

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 600560-99

Sagen drejede sig om en 43-årig mand, der havde haft arbejde som chauffør. Han havde været sygemeldt siden februar 1997, hvor han fik et knæk i ryggen, der havde medført vedvarende lændesmerter, men intet radikulært. Han havde desuden haft en knæskade i 1989 og gennemgået en knæoperation i 1994.

Ved den objektive undersøgelse i april 1998 var der fortsat betydelig bevægeindskrænkning i lænden i alle retninger, men der var ingen nerverodtryk. Der var desuden problemer med venstre knæled. Der var let bevægeindskrænkning i knæet og også tydelig muskelsvind både på lår og underben.

Ansøger oplyste, at da han havde problemer med at sidde ret længe, kunne chaufførjobbet være problematisk. Han gav under sagens behandling udtryk for, at han ønskede pension. Kommunen meddelte afslag på fortsat udbetaling af sygedagpenge, idet der ikke længere skønnedes at være realistiske revalideringsmuligheder, og kommunen ikke fandt grundlag for at rejse sag om førtidspension.

I klagen over kommunens afgørelse anførte fagforeningen, at hans lidelser ikke gjorde det muligt at vende tilbage til chaufførarbejdeteller til andet fysisk belastende arbejde. Han havde ikke skole eller uddannelsesmæssig baggrund for at kunne varetage andre arbejdsområder.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om ikke at rejse sag om førtidspension. Nævnet fandt med baggrund i de foreliggende lægelige oplysninger ikke, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen.

Der var herved lagt vægt på, at han havde bevægeindskrænkning i lænden af led- og muskelsmæssig karakter. Der var ingen tegn på nerverodtryk.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der forud for stillingtagen til førtidspension skal være gjort op med mulighederne for at tilbagevende til arbejdsmarkedet.

Ved at afvise et konkret tilbud om arbejdsprøvning havde ansøger ikke medvirket til at få gjort op med mulighederne for at bringe ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis efter pensionslovens § 20 a, stk. 2, der trådte i kraft den 1. juli 1998.

Ved behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har der deltaget rådgivende speciallæge,

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, da alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet, og betingelsen efter pensionslovens § 20 a, stk. 2, således ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på de helbredsmæssige oplysninger. Det fremgik heraf, at ansøger havde knæproblemer, der påvirkede ryggen og låret. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers knæ - og ryglidelse kunne medføre erhvervsbegræsning i forhold til hans hidtidige arbejde som chauffør. Der var dog ikke grundlag for at anse erhvervsevnen for ubetydelig.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke havde været afprøvet foranstaltninger med henblik på udnyttelse af erhvervsevnen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at han under sagens behandling havde givet udtryk for, at han ønskede pension, men at han senere havde oplyst, at han gerne ville medvirke til arbejdsprøvning.

Ankestyrelsen henstillede derfor til kommunen at iværksætte foranstaltninger med henblik på, at ansøger kunne udnytte sin erhvervsevne.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 600334-99

Sagen drejede sig om en 57-årig kvinde, der havde haft arbejde som hjemmehjælper og sygehjælper tidligere. I 1990 blev hun ansat i samlevers engrosfirma, men ophørte i 1996. Hun modtog efterfølgende arbejdsløshedsdagpenge, men blev sygemeldt fra arbejdsløshedskassen den 11. juni 1998 på grund af muskelsmerter.

Ifølge erklæring af 2. juli 1998 var der diffuse myoseskeletale gener igennem 2 år samt udtalt træthed. Der fandtes ingen organisk grundlag for hendes symptomatologi.

Ifølge erklæring af 21. september 1998 opfyldte ansøger kriterierne for fibromyalgi, idet hun var øm på 17 tender points ud af 18 mulige. I erklæring af 26. oktober 1998 var anført, at der forelå periodevise muskulære dysfunktioner.

Kommunen vurderede, at der forelå erhvervsbegrænsning i forhold til tidligere erhverv som sygehjælper. Hun fandtes derfor omfattet af revalideringsbestemmelserne.

Revalideringsmulighederne skønnedes derfor ikke udtømte.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at ansøger i nogle år havde haft smerteproblemer fra bevægeapparatet, men at diagnosen fibromyalgi først var blevet stillet i september 1998. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var foretaget revalideringsforsøg.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at der ikke var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, jf. § 20 a, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger blev sygemeldt 11. juni 1998 på grund af muskelsmerter og træthed. Ved objektiv undersøgelse blev ansøger fundet hypermobil i albuer og knæ, men herudover var der normale forhold. Ifølge erklæring af 21. september 1998 opfyldte hun ved undersøgelsen kriterierne for fibromyalgi.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at kommunen havde fundet, at ansøger var omfattet af revalideringsbestemmelserne, men på baggrund af ansøgers ønske om pension samtidig havde truffet afgørelse om afslag på at rejse pensionssag.

Ankestyrelsen var enig i, at ansøger på baggrund af sit ønske om pension havde krav på en udtrykkelig afgørelse efter pensionslovens § 20 a, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at de helbredsmæssige forhold kunne medføre en erhvervsbegrænsning i ansøgers hidtidige arbejdsområde, men at der ikke var grundlag for at anse erhvervsevnen for ubetydelig.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen samtidig vægt på, at der ikke var foretaget revalideringsforsøg eller andre foranstaltninger med henblik på udnyttelse af erhvervsevnen i øvrigt.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor det sociale nævns afgørelse.