Ankestyrelsen fandt, at det var den overenskomstmæssige mindsteløn for kontorassistenter i lokalområdet, der skulle lægges til grund ved beregningen af løntilskud til ansøger under hendes praktikperiode.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at mindstelønnen for kontorassistenter i lokalområdet var 15.485 kr. om måneden.
Det forhold, at virksomheden betalte en højere løn til nyuddannede kontorassistenter og at ansøger efter endt uddannelse havde stor sandsynlighed for ansættelse i virksomheden kunne ikke begrunde, at det var lønniveauet i denne virksomhed, der skulle lægges til grund ved beregningen af det løntilskud, hun modtog fra kommunen.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
___________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
sag nr. 2 - jr. nr. 200055-99
Ansøger, der måtte opgive sit hidtidige arbejde på grund af overfølsomhed, blev af kommunen godkendt som revalideringsberettiget til uddannelsen som maskinarbejder. Uddannelsen skulle finde sted i perioden 1. august 1998 til 31. januar 2002 på en arbejdsplads inden for det offentlige område.
Kommunen besluttede som følge heraf at udbetale et supplement til lærlingelønnen på 4.535 kr. månedligt. Kommunen henviste til, at beløbet udgjorde fagets mindsteløn inden for industriens overenskomst, svarende til kr. 78,40 kr. pr time for en nyudlært maskinarbejder.
Nævnet fandt, at ansøgers lærlingeløn skulle suppleres op til sædvanlig begyndelsesløn for faglærte maskinarbejdere i lokalområdet.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at løntilskuddet som hovedregel skulle udmåles svarende til sædvanlig begyndelsesløn inden for det pågældende oplæringsområde og at kommunen havde godkendt en erhvervsplan, der havde som mål, at ansøger blev uddannet som maskinarbejder.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at mindstebetalingen som dækkede hele SID, Metal, KAD og HK området pr. 1. marts 1998 ifølge industriens overenskomst var på 78,40 kr. i timen.
Herudover lagde nævnet vægt på oplysninger fra Dansk Metal, København, hvoraf det fremgik, at nyuddannede maskinarbejdere har en væsentlig højere løn end industriens mindsteløn.
Nævnet fandt det således godtgjort, at den sædvanlige begyndelsesløn for faglærte maskinarbejdere var væsentlig højere end industriens mindsteløn.
I klagen til Ankestyrelsen havde kommunen henvist til, at løntilskuddets størrelse var fastsat efter lov om aktiv socialpolitik § 62 stk. 2, hvorefter tilskud udgør forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik- elev eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP mv.
Kommunen henviste desuden til at det i punkt 285 i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik vedrørende den øvre grænse for tilskud fremgår, at "uanset hvilken aflønning arbejdsgiveren vælger, vil den øvre grænse for tilskud under uddannelse eller genoptræning være den mindste overenskomstmæssig løn på det aktuelle ansættelsesområde eller op til den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde".
Kommunen anførte tillige, at der i ovennævnte formulering i vejledningen om lov om aktiv socialpolitik var en ændring i forhold til lovreguleringen af området før 1. juli 1998, hvor bestemmelsen var at finde i bistandslovens § 43 stk. 8.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det er den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle arbejdsområde eller den mindsteløn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, der skal lægges til grund ved beregningen af løntilskud efter aktivlovens § 62 i tilfælde, hvor en revalidend kommer i lære som maskinarbejder.
