Ankestyrelsens principafgørelse P-16-00

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Ansøgeren var 30 år. Hun var gift og havde 2 børn. Efter endt skolegang påbegyndte ansøgeren en uddannelse, men under uddannelsesforløbet var hun udsat for en trafikulykke, hvorved hun pådrog sig et whiplash-traume. Efter ulykkestilfældet begyndte hun en lærlingeuddannelse, som måtte afbrydes efter ca. 1 år på grund af helbredsgener. Efter en længere sygemelding deltog hun i en 4-årig periode i flere revaliderings/arbejdsprøvningsforsøg uden tilfredsstillende resultat.

Det var oplyst, at hun siden trafikuheldet havde haft lænderygsmerter med udstråling til højre ben. Desuden havde hun kroniske smerter fra nakken samt periodisk øresusen og støj- og lysoverfølsomhed. Hun var beskrevet som mere trætbar, noget koncentrations- og hukommelsessvækket med tendens til at være mere opfarende. Desuden var hun ordblind med mangler i læse- og regnefærdighederne.

Det var oplyst, at hun var reduceret i de fysiske aktiviteter, herunder husholdningen. Hun passede sine egne børn og hver anden uge endnu et barn.

Kommunen vurderede, at yderligere revalidering var nytteløs, hvorefter der blev søgt om førtidspension 1/2

og tilkendt forhøjet almindelig førtidspension med kontrol efter 3 år.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet ansøgerens helbredsproblemer ikke var af en sådan sværhedsgrad, at hun var berettiget til mellemste førtidspension.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøgerens advokat bl.a., at ansøgerens aktuelle situation, herunder årsagerne til helbredstilstanden såvel som de erhvervsmæssige konsekvenser heraf efter gældende praksis berettigede til mellemste førtidspension. Som støtte herfor anførtes, at samtlige revalideringsforsøg havde måttet opgives på grund af helbredsmæssige gener. Advokaten anførte, at ansøgerens helbredstilstand var dokumenteret af 5 speciallæger.

Efter klagen fastholdt nævnet den trufne afgørelse, idet det blev påpeget, at ansøgeren kun var 30 år.

Sagen blev behandlet i et principielt møde med henblik på afklaring af praksis på pensionsområdet på baggrund af højesteretsdom af 22. december 1999.

Ansøger havde ikke ret til mere end forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke varigt var nedsat med omkring 2/3, hvilket er en betingelse for at få mellemste førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Ved bedømmelsen af i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat, blev der taget hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der blev desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder m.v..

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde pådraget sig et whiplash-traume, og at hun havde en lænderyglidelse. Hun var desuden ordblind. De helbredsmæssige forandringer var efter Ankestyrelsens vurdering moderate.

Ankestyrelsen bemærkede, at ansøgeren havde været under uddannelse, som hun måtte ophøre med på´grund af tiltagende gener. Hun havde i en 4-årig periode deltaget i flere revalideringsforløb uden resultat. Opgivelse af revalidering og arbejdsprøvning blev efterfulgt af en ansøgning om pension.

Imidlertid lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren efter arbejdsprøvning udover pasning af sine egne børn varetog pasning af yderligere et barn hver anden uge.

På denne baggrund og under hensyn til ansøgerens unge alder fandt Ankestyrelsen, at erhvervsevnen ikke kunne anses for varigt nedsat med omkring 2/3.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.