Ankestyrelsens principafgørelse P-29-00

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 14 og § 15

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 13, § 14 og § 15

Sagen vedrørte en 46-årig, fraskilt kvinde, der var uddannet butiksassistent og havde arbejdet som sådan til 1980, hvorefter hun arbejdede med rengøring og som hjemmehjælper og fra 1986 som dagplejer.

Hun blev sygemeldt i marts 1993 og fik tilkendt forhøjet almindelig førtidspension i april 1995 med kontrol efter 2 år.

Hun led af medfødt overbevægelighed i leddene, kraftesløshed i ryggen, let rygskævhed samt astma. Hun havde desuden haft en langvarig periode med mave- og bækkensmerter. Hun anvendte forskellige

hjælpemidler i hverdagen i form af støttekorset, arm- og benskinner.

Af seneste reumatologiske speciallægeerklæring fremgik, at hendes væsentligste gener var smerter i begge overarme, hypermobilitet i begge knæ og træthedsfornemmelse i lænden. Funktionsevnen vurderedes ikke væsentligt ændret de sidste år.

Hun havde siden 1994 været ansat i beskyttet beskæftigelse på et reva-værksted med fremstilling af printplader. Hun havde tidligere arbejdet 4 timer dagligt, men arbejdstiden var nu reduceret med en time dagligt af helbredsmæssige årsager. Hun arbejdede nu 15 timer pr. uge. Hun havde en specielt indrettet arbejdsstol med arm- og benstøtte. Hun havde herfra en lønindkomst på 21.999 kr for 1999.

Kommunen gav afslag på tilkendelse af mellemste førtidspension.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis på pensionsområdet på baggrund af højesteretsdom af 22. december 1999.

Ansøger havde ikke ret til mere end forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke varigt var nedsat med omkring 2/3, hvilket er en betingelse for at få mellemste førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat, blev der taget hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der blev desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder m.v.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren havde smerter i muskler og led, i hænder, arme, skuldre, ryg, knæ- og ankelled, men at der efter de foreliggende lægelige oplysninger ikke var konstateret nogen sværere helbredsforringelse. Ansøgeren led endvidere af astma, som ved medicinsk behandling ikke medførte væsentlige gener.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgeren siden 1994 havde været ansat i beskyttet beskæftigelse på reva. Ansøgeren havde tidligere arbejdet 4 timer dagligt, men nu nedsat arbejdstiden med 1 time til 3 timer dagligt.

Det var Ankestyrelsens vurdering, at ansøgeren ud fra alder og helbredsmæssige tilstand fortsat var i stand til at supplere den tilkendte førtidspension ved et hensyntagende deltidsarbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.