Ankestyrelsens principafgørelse U-15-00

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9a

Sagen vedrørte en ufaglært social- og sundhedshjælper, der siden 1990 havde arbejdet på et plejehjem med fysisk plejekrævende beboere. Kvinden havde siden 1990 modtaget mellemste førtidspension og havde efter tilkendelsen arbejdet på et plejehjem, hvor hun udnyttede sin resterhvervsevne, svarende til ca. 12 timer ugentlig. Det var oplyst, at kvinden havde 3 aftenvagter á 8 timer hver 14. dag.

I september 1997 løftede kvinden sammen med en kollega en beboer fra gulvet op i en stol. Beboeren, der vejede 65-70 kg, var faldet ned mellem et bord og en sofa, hvorfor der kun var lidt plads til udførelse af løftet. Løftet fandt sted kl. ca. 18.30 den pågældende dag, men først ca. 4 timer senere kl. 22.15 fik kvinden smerter over lænden strålende ud til højre ben. Kvinden forblev på arbejdspladsen, men måtte senere på grund af smerter gå hjem før tid.

Ifølge ATP-oplysninger havde kvinden i perioden 1990 og indtil skaden i 1997 været beskæftiget svarende til 3,52 bidragsår. I anken blev det fremført, at kvinden ofte havde haft ekstra vagter.

Arbejdsskadestyrelsen havde efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget afvist at anerkende hændelsen som en pludselig løfteskade. Udvalget havde indstillet til afvisning, idet udvalget ikke fandt det overvejende sandsynligt, at den anmeldte pludselige løfteskade var forårsaget af arbejdet. Udvalget havde her lagt vægt på, at der ikke forud for skaden havde været tale om belastende løftearbejde i form af plejearbejde med mange daglige personløft og -håndteringer i en periode på mindst 4 år med fuldtidsansættelse.

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere afvist at anerkende hændelsen som en ulykke.

Sagen var antaget til principiel behandling til afklaring af, om en latenstid på ca. 4 timer mellem det skadevoldende løft og smerternes opståen opfylder lovens betingelse om, at skaden skal være opstået spontant og i umiddelbar tilknytning til løftearbejde.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte ryglidelse ikke kunne anerkendes som en pludselig løfteskade efter lovens § 9, stk.3, jf. § 9a.

Begrundelsen for afgørelsen var, at betingelsen om belastende løftearbejde forud for hændelsen ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på beskrivelsen af de arbejdsmæssige forhold i speciallægeerklæringen fra arbejdsmedicinsk afdeling, hvoraf det fremgik, at der i perioden 1990-97 forud for skadens indtræden havde været tale om arbejde som ufaglært sygehjælper på et plejehjem 3 aftenvagter pr. 14. dag. Arbejdet havde indebåret løft og anden håndtering af plejekrævende patienter.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på ATP-oplysninger for perioden 1990-97, hvoraf det fremgik, at der havde været tale om beskæftigelse svarende til 3,52 bidragsår. I perioden 1993 til skaden i 1997 (godt 4§ år) havde der været tale om arbejde svarende til 32,10 bidragsmåneder.

Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering ikke, at omfanget af det forudgående løftearbejde opfyldte lovens betingelse om forudgående belastende løftearbejde.

Ankestyrelsen var opmærksom på oplysninger om, at der havde været ekstra vagter ud over de 3 aftenvagter hver anden uge. Dette ændrede dog ikke Ankestyrelsens vurdering, idet det betydelige nedsatte timeantal og dermed reducerede løftearbejde forud for hændelsen, ikke opfyldte de vejledende retningslinier for anerkendelse af pludselige løfteskader inden for plejesektoren, hvor der som udgangspunkt stilles krav om 4 års belastende plejearbejde med mange daglige personløft og -håndteringer.

Ankestyrelsen bemærkede, at styrelsen fandt, at betingelsen om at skaden skulle være opstået spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde var opfyldt. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det skadevoldende løft var udført kl. ca. 18.30, og at skaden viste sig i form af smerter over lænden strålende ud i højre ben samme aften kl. ca. 22.15. Ankestyrelsen fandt, at smerter opstået 4 timer efter et skadevoldende løft, hvor skadelidte forblev i et ubrudt arbejdsforhold, opfyldte lovens betingelse om umiddelbarhed.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.