Ankestyrelsens principafgørelse C-50-00

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 57, stk. 2 og § 57, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 71, stk. 3

Socialministeriets vejledning nr. 57 af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge - pkt. 116-118

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 400359-00

Sagen vedrørte et barn på knapt 7 år, som var anbragt uden moderens samtykke. Af sagen fremgik det, at barnet tidligere havde lidt under samværene med moderen og havde haft voldsomme reaktioner i dagene efter et samvær.

Foruden afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet var der truffet afgørelse om overvåget samvær for en periode på 2 år samt begrænsning af samværet til mindre end en gang om måneden, således at samværet i perioden skulle finde sted en gang i kvartalet i 2 timer.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet mellem moderen og barnet skulle være overvåget, dog kun for en periode på 1 år fra Ankestyrelsens afgørelse.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse , at samværet af hensyn til barnets sundhed og udvikling kun måtte foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 1 punktum.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det overvågede samvær var påkrævet for at give barnet den nødvendige ro og stabilitet og for at skabe de trygge og forudsigelige rammer for barnet under samværet, som var en forudsætning for dets videre positive udvikling.

Ankestyrelsen tiltrådte endvidere Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet skulle begrænses til mindre end en gang om måneden samt at samværet i perioden skulle finde sted en gang i kvartalet.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at samværet kun måtte finde sted en gang i kvartalet, hvilket sidestilles med afbrydelse af forbindelsen, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 2. punktum, 1. led, sammenholdt med stk. 2, 4. punktum, jf. 3. punktum.

Ankestyrelsen lagde vægt på barnets tidligere reaktioner i forhold til samvær, og at det ifølge de seneste samværsbeskrivelser profiterede af samværsforløbene, således at det nu havde normale udviklingsmuligheder og mulighed for positive oplevelser under samværet med moderen.

Afgørelsen vedrørende varighed bortfaldt som ugyldig, under henvisning til at en sådan afgørelse træffes af kommunen, jf. § 57, stk. 2.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 400169-00

Sagen drejede sig om en 13-årig pige, der havde givet oplysninger om vold i hjemmet. Af foreliggende lægeundersøgelser fremgik, at der var tegn på, at pigen kunne have været udsat for vold. Faderen indrømmede at have slået. Moderen havde givet udtryk for, at hun ikke længere ønskede at have noget med pigen at gøre.

Børn og unge-udvalget traf afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i 6 måneder. Herudover var der truffet afgørelse om, at samværet mellem pigen og hendes forældre skulle afbrydes for en periode på 6 måneder, og at opholdssted i samme periode skulle være anonymt.

Endvidere blev det anført, at eventuel genoptagelse af samværet alene kunne foregå under overværelse af en repræsentant for kommunen.

Ankestyrelsen stadfæstede Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, dog med ændret genbehandlingsfrist, således at sagen skulle tages op til fornyet behandling senest 5 måneder efter udvalgets afgørelse.

For så vidt angik afgørelse om afbrydelse af samvær og anonymisering blev afgørelserne ligeledes stadfæstet, dog med ændring af perioden til 3 måneder fra Børn og unge-udvalgets afgørelse.

Endelig bemærkede Ankestyrelsen vejledende, at der ikke kunne træffes afgørelse om overvåget samvær på forhånd, idet kommunen, når samvær blev genoptaget, skulle vurdere, om betingelserne for overvåget samvær var tilstede, og hvis de var det, skulle sagen om overvåget samvær for en bestemt periode forelægges for Børn og unge-udvalget.